Pasta med fløde og bacon

nem opskrift på pasta med fløde og bacon

I dag deler jeg en skøn opskrift på pasta med fløde og bacon, som smager helt vidunderligt. Pasta i flødesauce er en klassisk godt ret, som altid hitter. Det gør den selvfølgelig også herhjemme – vi har næsten altid ingredienser liggende til at lave retten. Måske med undtagelse af bacon, men den er nem at skaffe!

Der er nok til 2 meget sultne personer i opskriften, men også nok til to voksne og to børn.

Cremet pasta med fløde og bacon på under 20 minutter!

Pastaretten her med både fløde, æg og parmesan er virkelig cremet og lækker. Den er helt fløjsblød på tungen, og så både smager og mætter den rigtig godt. Det er nem hverdagsmad som tager under 20 minutter at lave. Det er simpelthen skønt med pastaretter, fordi de passer perfekt ind i de travle dage.

Pastaretten er ret nem at lave, fordi du skal blot bring en gryde med vand i kog med salt, hvori pastaen skal koge. Det er vigtigt at man tager lidt af kogevandet fra, inden pastaen tilsættes. Det kogevand skal nemlig bruges i den cremede flødesauce.

Derudover er det vigtigt at fettuccine lige koges ca. 1-2 minutter mindre end hvad der står på pakken, da pastaen skal koge færdig i den ægge-fløde-blandingen der udgør den cremede sauce. Viola, og så har du altså den mest lækreste og nemme pasta med fløde!

opskrift på pasta med flødesauce

Lækker pasta med flødesauce

Pasta med fløde og bacon er nok en af de nemmeste. Generelt er pasta i flødesauce bare en virkelig lækker aftensmad! Hvis man synes der mangler lidt grønt i retten, kan man med fordel tilsætte lidt spinat, rucola eller fintsnittet palmekål. Det ville være superlækkert til saucen, da det er en lidt fed og tung ret i sig selv. Jeg kan også anbefale dig min opskrift på pasta med laks i flødesauce! Deri finder du nemlig spinat.

Jeg elsker virkelig pasta, hvilket I nok snart har bemærket med de mange pastaopskrifter der er her på bloggen, hvoraf der også er flere cremede pastaretter med fløde i. Fx denne pasta med broccoli og spinat og denne pasta med græskar, svampe og spinat.

Opskriften på pasta med flødesauce får du her:

nem opskrift på pasta med fløde og bacon

Pasta med fløde og bacon

En skøn opskrift på pasta med fløde og bacon, som smager helt vidunderligt. Pasta i flødesauce er en klassisk godt ret, som altid hitter.
4,41 fra 5 stemmer
Antal: 4 Personer
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse10 minutter
I alt15 minutter

Ingredienser

  • 150 g bacon
  • 2 fed hvidløg
  • 2 stk æggeblommer
  • 100 ml fløde
  • 100 g Parmesan
  • 400 g tørret pasta
  • salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

  • Bring en gryde med vand i kog og tilsæt en lille håndfuld salt. Inden du kommer pastaen i kogevandet, tager du 0,5 dl af vandet fra. Kog nu fettuccine ca. 1-2 minutter mindre end pakkens anvisning.
  • Skær bacon i små tern og steg det ved medium varme i en gryde, hvor der senere også skal være plads til pastaen.
  • Kom 2 fed presset hvidløg ved og steg dem hurtigt med. Tag gryden af blusset.
  • Pisk æggeblommer sammen med fløde og revet parmesan samt salt og friskkværnet peber – hold lidt igen med salt, da både bacon og pastavandet også er salt.
  • Tilsæt 1/2 dl af kogevandet du tog fra tidligere, og pisk det ind i så ægge-fløde-blandingen, så den får lidt temperatur.
  • Kom pastaen samt 1,5 dl af kogevandet fra fettuccine over i gryden med bacon og hvidløg. Skru op for varmen, tilsæt ægge-fløde-blandingen og rør sammen i et par minutter.
  • Voila! Servér med masser af friskkværnet peber.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk
pasta med fløde og bacon

pasta med fløde

DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1007
4,41 from 5 votes (5 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments