Annonce

Pad Thai med rejer

Pad Thai med rejer

Pad thai er en af Thailands lækreste og mest kendte retter. Overalt i Thailand laves det som street food, og man kan vist godt tillade sig at kalde det en af Thailands nationalretter. 

Jeg ELSKER det asiatiske køkken, og det er sammen med det mexicanske køkken mine to yndlingskøkkener. Det asiatiske køkken spænder selvfølgelig vidt, men jeg sætter især pris på retter, som er thai-inspireret. 

Denne pad thai opskrift er så hurtig at lave, at det er blevet min yndlingsret, når det skal gå lidt stærkt i hverdagene. Det tager ingen tid at lave denne ret! Så hvis du også vil prøve noget nyt i stedet for de gamle klassikere, så er denne ret bestemt for dig. Især hvis du er til en velsmagende thai ret med rejer. 

Pad Thai

Pad Thai

En skøn Pad Thai opskrift der er en klassisk velsmagende thailandsk ret med risnudler, æg og peanuts. Her finder du den med rejer.
4,21 fra 34 stemmer
Antal: 2 Personer
Forberedelse15 minutter
Tilberedelse10 minutter
I alt25 minutter

Ingredienser

Sauce

  • 30 g tamarindpasta (el. miso)
  • 30 ml fiskesauce
  • 15 g rørsukker*
  • 15 g honning
  • 15 ml soyasauce*
  • 15 ml riseddike
  • 50 ml vand

Pad Thai

  • 200 g risnudler
  • 4 stk forårsløg
  • 3 fed hvidløg
  • 2 stk skalotteløg
  • 2 cm ingefær
  • 30 g vindruekerneolie
  • 3 stk æg
  • 200 g tigerrejer
  • 50 g bønnespirer

Tilbehør

Fremgangsmåde

Sauce

  • Kom tamarindpasta, fiskesauce, rørsukker, honnning, soya, eddike og vand i en lille gryde og lad det simre ved medium varme i ca. 5-7 minutter. Det skal ikke være klistret eller tykt, men flydende. Sæt til side.

Pad Thai

  • Kog nudlerne ifølge pakkens anvisning.
  • Forårsløg snittes fint i skiver.
  • Hvidløg presses og skalotteløg hakkes fint. Skræl ingefær brug et fint rivejern til at rive det fint.
  • I en wokpande tilsættes lidt olie. Svits hvidløg, løg og ingefær i ca. 1 minut under omrøring. Slå æggene ud i wokken og rør ca. 1 minut, til de lige er sat.
  • Tilsæt rejer og sautér i ca. 2-3 minutter til de er tilberedt. Tilsæt forårsløg, forkogte nudler og saucen. Lad det koge, til saucen er absorberet og lige 1 minut inden servering tilsættes bønnespirer.
  • Anret i to skåle og top med friske koriander og salte peanuts.
  • Velbekomme.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk
Pad Thai ingredienser

Pad Thai med rejer

Autentisk opskrift på Pad thai med rejer

Pad thai kan laves på utrolig mange forskellige måder. Opskriften her er med rejer, men man kan også sagtens lave pad thai med kylling eller en pad thai oksekød. Bruger du kylling, er det en god ide at bruge kyllingebryst, som så skæres til mindre tern. 

Det vigtigste, når det kommer til at opnå en autentisk pad thai, er nemlig ikke de grøntsager eller det kød, der bruges. Derimod er det saucen, der giver retten sin karakteristiske smag. Hovedingrediensen i sovsen er tamarind, som ikke umiddelbart er så kendt i vesten. Det er en paste lavet af frugten fra tamarind-træet, som giver den her meget syrlige smag. 

Pad thai sauce

Hvis du ikke kan få fat i tamarind, kan det erstattes på forskellige måder. Du kan bruge lidt ekstra soja eller miso, men den bedste erstatning er faktisk bare limejuice eller lidt eddike og sukker. I opskriften her skal du bruge to spsk tamarindpasta – brug i stedet 2 spsk eddike, som er rørt op med 2 spsk sukker. Vælger du lime juice, så brug den dobbelte mængde end angivet i opskriften. 

Når du har ingredienserne på plads, er saucen simpel at lave. Det hele skal blot røres sammen i en gryde og simre lidt. Derudover skal de forskellige grøntsager og rejer svitses, risnudler skal koges og det hele skal røres sammen med den lækre sauce – og så er den ret klar til servering! 

Pad Thai med rejer

Du kan lave en Pad thai vegetarisk

Det er oplagt at lave en pad thai tofu, hvis man ønsker at lave et vegetarisk måltid. Man kan nemlig sagtens udelade kødet og bruge enten tofu eller flere grøntsager. Jeg bruger her forårsløg, skalotteløg og bønnespirer, men grøntsager som bok choy, asparges og broccoli ville også fungere rigtig godt i retten, er jeg sikker på.

Hvis du er vegetar, så husk dog at fiskesauce ikke er vegetarisk. Hvis du udelader det, kan du tilføje ekstra soja i stedet – pas dog på retten ikke bliver for salt.  

Er du glad for thai mad?

Hvis du ligesom mig er inspireret af det thailandske køkken, så kan jeg kun anbefale at lave denne hurtige hverdagsret. Hvis du er ude efter flere thai mad opskrifter, så kan jeg anbefale dig at prøve nogle af de fantastiske thai supper, som fx tom yam eller tom kha kai. Ej at forglemme endnu en favorit, nemlig denne Panang karry med kylling – åh, hvor jeg dog også bare elsker den opskrift!

Pad Thai
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 981
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

4 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments