Nøddepostej med svampe

Nøddepostej opskrift

En vegetariske nøddepostej er jeg blevet vild med! Jeg er faktisk ikke så stor fan af leverpostej og spiser det sjældent – heller ikke til højtider. Jeg bryder mig ikke så meget om smagen, så lige på det punkt er jeg lidt kræsen. Ikke desto mindre så er jeg helt tosset med denne nøddepostej, som i princippet er en erstatning for leverpostej, men samtidig kan så meget mere end leverpostej kan. Jeg synes i hvert fald smagen er så skøn! 

Du kan spise den som en postej på rugbrød med syltede rødbeder, asier eller lignende på. Eller som en fransk nøddepaté på fx baguette.  

Nøddepostej med svampe

Nøddepostej

Nøddepostej med svampe. Her får du en simpel opskrift på postej med svampe/svampepate, som er perfekt til frokost eller i december til jul.
4,50 fra 4 stemmer
Antal: 6 Personer
Forberedelse35 minutter
Tilberedelse50 minutter
I alt1 time 25 minutter

Ingredienser

Fremgangsmåde

  • Kog quinoa/ris efter pakkens anvisning i letsaltet vand og lad dem derefter afkøle.
  • Rens svampene og hak dem i små tern. Kør dem evt. i en foodprocessor. 
  • Pres hvidløg og snit løg fint.
  • Steg hvidløg og løg af på en pande i lidt olie i et par minutter. Tilsæt svampene og steg dem med til de begynder at frigive deres væde. Når det meste af væden er fordampet tilsættes timian, soya og steges med et par minutter. Tag herefter af panden og over i en skål. 
  • Hak 100 g nødder groft og 100 g nødder fint – ikke til mel, men meget fint. Kom nødderne i skålen med svampe og tilsæt quinoa. Smag til med salt og friskkværnet peber. 
  • Pisk fløde og æg sammen. Vend med svampe-nødde-blandingen, til du har en sammenhængende masse. 
  • Smør en rugbrødsform med smør eller olivenolie og hæld blandingen heri. 
  • Bag nøddepostejen ved 180° varmluft i ca. 50-60 minutter (afhængig af den form du bruger) og kig til den efter 50 min. Har massen sat sig (tjek med en gaffel) og har den fået en gylden og brun overflade, er den færdig. Ellers giver du den 5-10 minutter mere.
  • Lad den akøle i formen og skær direkte herfra eller vend den ud på et fad. 
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Den perfekte nøddepostej til julebordet

Pate med svampe er selvfølgelig en oplagt ret til julebordet til dig, der er vegetar. Jeg serverede selv en sprød rødkålssalat til denne svampepostej, og så bliver det jo ikke mere julet. Den kan redde enhver vegetarisk julemiddag eller julefrokost. Og ellers er hjemmelavet gammeldags lun rødkål også virkelig lækkert til.

Selv for folk, der spiser kød, er nøddepaté et sikkert hit, for den er dyb i smagen og kan derfor sagtens erstatte den klassiske leverpostej til en julefrokost. 

Pateen er ret julet på grund af hasselnødderne – men jeg vil også mene, at den sagtens kan spises året rundt. Leverpostej kommer jo på frokostbordet hele året, så hvorfor ikke også nøddepostej? 

Jeg er selvfølglig biased, fordi jeg ikke selv kan lide leverpostej, men jeg synes virkelig den her postej er en opgradering af leverpostej. Jeg tror fx den kommer til at blive et hit til påskefrokosten, når det bliver påsketid.

Vegetarisk postej med svampe og nødder

En vegetarisk nødde- eller svampepostej skal i min optik være fuld af smag og gerne have lidt bid. Udover nødder og svampe, bruger jeg derfor kogt quinoa i opskriften, som fungerer godt til at gøre postejen lidt grovere. 

For smags skyld er det ligegyldigt hvilken farve quinoa, du bruger – udseendet taget i betragtning får du en lys paté, hvis du bruger hvid quinoa og en mørkere, mere leverpostej-lignende, hvis du bruger rød eller sort quinoa. 

Alternativt kan du bruge brune ris eller lave en nøddepostej med linser i stedet for quinoa. Tilføjelsen af linser, ris eller quinoa gør nøddepostejen dejlig mættende og desuden fuld af protein. Sundt og velsmagende.

svampe til nøddepostej

nøddepostej

Opskrift på nøddepostej/nøddepaté

Nøddepate er ret nemt at lave. Har du en foodprocessor, så er det især nemt, da både svampe og nødder kan forarbejdes i den. Det er især vigtigt, at du følger fremgangsmåden for nødderne. De skal nemlig ikke males til mel, men derimod hakkes meget groft. Så et par omgange i blenderen eller foodprocessoren burde være nok. Det er igen for konsistensens skyld, så patéen ikke bliver for glat. 

Svampe, nødder og quinoa er de essentielle ingredienser, men der tilføjes også en masse smag til den vegetariske postej i form af timian, soya, løg og hvidløg. Det smager simpelthen himmelsk i kombi med svampe og nødder. Du kommer ikke til at savne kødet, trust me. 

tilbehør nøddepostej:nøddepate

Brug de svampe du har til din nøddepostej/svampepostej

Nøddepostej eller svampepostej – begge navne kan bruges, da begge ingredienser er lige vigtige. Svampene tilføjer nemlig masser af umami – og det er ligegyldigt, hvilke svampe du bruger. Jeg bruger altid enten champignon – brune, hvide eller begge dele – eller portobello. Disse svampe kan man nemlig altid få fat på og er rigeligt juicy til opskriften.  

Men i princippet gør det ingen forskel, hvilke svampe du bruger – så brug dem du nu har liggende. 

DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1007
4,50 from 4 votes (4 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments