Kylling milanese med dampet spidskålssalat i ramsløgsolie

Kylling milanese med en dampet spidskålssalat i ramsløgsolie er en fantastisk ret, der er nem at lave og som smager helt fantastisk! Den tager under 30 minutter at lave. Så denne opskrift er perfekt til dig, der ønsker et hurtigt og velsmagende måltid, men stadig ønsker at imponere dine gæster med din kulinariske ekspertise. Både en hverdags aften, en weekendaften eller til den næste påskefroskost – bare for at gøre sig lidt mere de grønne retter. 

Kylling milanese

Kylling milanese med dampet spidskålssalat

Nem opskrift på Kylling milanese med tilbehør. Kyllingebryst paneres i rasp og ost, og steges helt sprødt på anden.
5 fra 1 stemme
Antal: 2 Personer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse10 minutter
I alt20 minutter

Ingredienser

Kylling milanese

  • 2 stk kyllingebryst
  • 2 stk æg (M/L)
  • 30 g hvedemel
  • 40 g pankorasp
  • 1 stk citron
  • 30 g revet fast modnet ost
  • salt og friskkværnet peber
  • 40 g smør
  • 20 g olivenolie*

Spidskålssalat

  • ¼ stk spidskål
  • 1 håndfuld ramsløg
  • 200 ml smagsneutral olie
  • 1 stk citron

Fremgangsmåde

  • Bank kyllingebrystfiletterne flade med bunden af en gryde.
  • Kom æg, mel og pankorasp i hver sin skål. Riv skallen fra 1/4 citron samt den fast modnet ost i skålen med rasp og krydr med salt og peber.
  • Vend først kyllingen i melet, dernæst det piskede æg og til sidst i rasp blandingen.
  • Varm en pande op på højeste blus, tilsæt smør samt olivenolie og lad det bruse op. Kom kyllingerne på panden og skru ned til medium varme. Steg i ca. 3-4 minutter på hver side, til gylden og sprød.
  • Snit spidskålen fint, kom den op i sigte. Hæld ca. 1 L kogende vand over og lad det køle af.
  • Blend ramsløg med olie og smag til med salt, peber og citronsaft.
  • Vend spidskål med 2-3 spsk ramsløgsolie, og gem resten af olien i køleskabet til en anden dag.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Italiensk inspireret kylling milanese med fast modnet ost i samarbejde med Ost & ko

Denne ret er stærkt inspireret af den klassiske italienske milanese. I denne opskrifter anvender jeg kylling, som er paneret i en blanding af pankorasp, æg, hvedemel og fintrevet fast modnet gul ost. Osten gør nemlig hele forskellen for smagen, og i stedet for at bruge revet Parmesanost som man normalt ville gøre i Italien, så kan du med fordel skifte den ud med en fast modnet dansk ost. Vi har nemlig så mange skønne tilgængelige oste fra danske økologiske mejerier her i Danmark. 

Nem og hurtig opskrift på sprød kylling milanese

Resultatet er en sprød og saftig kyllingebryst, som er fyldt med smag og tekstur. Som tilbehør serverer jeg den skønneste grønne dampet spidskålssalat, som er en frisk og let måde at balancere rettens smag og tekstur på. Den er vendt med en hjemmelavet ramsløgsolie, som altså gør sig perfekt her til foråret. Jeg lover dig, at sammen udgør kylling milanese og dampet spidskålssalat en fantastisk kombination, der vil gøre enhver mund vandrende.

Sproed kylling milanese opskrift

Tilbehør til kylling milanese med dampet spidskålssalat

Det her er en af mine yndlings opskrifter på italienske retter med kylling. Man kan servere alverdens dejlige salater, kartofler eller pasta til. Den dampede spidskålssalat med ramsløg er dejlig let, som går godt til den sprøde kylling milanese. 

Til denne ret kan du med fordel servere et glas kølig hvidvin med en let syrlighed og frugtighed, som vil matche rettens smag og give en god balance i måltidet. Det ville være et dejligt måltid at servere for gæster, en fredag aften. Og som prikken over i’et, så riv endelig masser af fast modnet ost på den sprøde kylling og drizzle med citronsaft – det smager VIDUNDERLIGT! 

Panerede lammekroner
Panerede lammekroner med basilikum og fastmodnet ost smager skønt. Opskriften er god til påske, forår og sommer.
Gå til opskrift
Panerede lammekroner opskrift

Nyd måltidet og sæt pris på den fantastiske smag, som kylling milanese og dampet spidskålssalat kan give. Det er en ret, som er let at lave, og som vil imponere dine gæster og give dem en smagsoplevelse ud over det sædvanlige. Så sæt dig til bords, nyd et glas og tag dig tid til at smage på alle rettens nuancer og teksturer. Bon appetit!

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er kylling milanese?

Kylling milanese er en klassisk italiensk ret, der består af et stykke kyllingebryst, som kommer i en panering af mel, æg og til sidst i rasp, inden det steges i en pande med olivenolie og smør. Serveret med en frisk salat og evt. en skive citron på toppen. Retten er kendt for en sprød skorpe og saftige kyllingekød, og den er perfekt til et hurtigt og velsmagende måltid. Oprindeligt kommer retten fra Milano-området i Italien, men den er i dag populær over hele verden.

DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1007
5 from 1 vote (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments