Kryddersmør

kryddersmør til steaks

Kryddersmør eller urtesmør – kært barn har flere navne. Den krydrede smør er fantastisk til grillmad, bagekartofler, kød, fisk eller til brød. Der er så mange serveringsmuligheder når det kommer til kryddersmør. 

At lave kryddersmør kræver få ingredienser og meget lidt tid i køkkenet. Jeg kan virkelig anbefale at lave det selv, frem for at købe det færdiglavet.

Hjemmelavet kryddersmør med persille

Det er nemt at lave sit egent smør med krydderurter, og du kan variere med de urter du bedst kan lide. Det kan fx være alt fra estragon, persille, purløg eller ramsløg.

Af urter bruger jeg persille, estragon og hvidløg. Det synes jeg er en rigtig god kombination. Af smør kan du bruge det meste, men jeg foretrækker ægte saltet smør på blok. Men hvis du er rigtig glad for smagen af smør med hvidløg, kan du kigge nærmere på denne opskrift på hvidløgssmør.

kryddersmør

Opskrift på kryddersmør du kan bruge ved flere lejligheder

Her får du min bedste opskrift på hjemmelavet kryddersmør, som er rigtig nem at lave! Det er en vidunderlig tilbehør til kartofler, fx bagekartofler eller til grillmaden om sommeren. Du kan også bruges kryddersmørret i stedet for hvidløgssmør i et hjemmelavet hvidløgsbrød.

Det kræver næsten ingen tid at forberede en urtesmør. Så hvis du er kørt træt i en almindelig smør, så er denne opskrift noget for dig. 

kryddersmør til steaks

Kryddersmør

Hjemmelavet kryddersmør/urtesmør er nemt at lave og er skøn tilbehør til aftensmaden.
4 fra 1 stemme
Antal: 4 Personer
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse5 minutter
Køletid1 time
I alt1 time 10 minutter

Ingredienser

  • 15 g frisk estragon
  • ¼ bundt bredbladet persille
  • 200 g smør
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk flagesalt

Noter

Holdbarhed: En uges tid åå køl. 

Fremgangsmåde

  • Skyl estragon og persille, og tør det grundigt. Blend urterne med smørret (gerne blødt), hvidløg og salt i ca. 45 sekunder, indtil massen er helt grøn.
  • Rul den stramt sammen i film og kom den på køl i minimum 1 time.
  • Skær i skiver, når det er helt koldt og fast.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Hvad kan jeg bruge kryddersmør til? 

Her kommer nogle serveringsforslag til, hvad du kan bruge dit hjemmerørte kryddersmør til. 

Den er god til klassiske bagekartofler, hvor den kan få lov at smelte ned i den varme kartoffel eller på majskolber, der enten er grillet eller kogte. Generelt er kryddersmør bare god til grillmad, så det er helt oplagt at lave en portion til dette. 

Derudover kan man også bruge kryddersmør til oksekød. Det smager så dejligt, særligt til en god steak eller andet oksekød. Det kan også være som tilbehør til kartoflerne, som du serverer til kødet. 

Kryddersmør er også god til fisk. Det kan være alt fra et stykke bagt torsk, laks eller stegt fisk. 

Holdbarhed og opbevaring af kryddersmør

Det kan holde sig en uges tid på køl. Jeg opbevarer det i bagepapir, hvor jeg pakker det godt ind. Du kan også skære det i mindre skiver og fryse det ned – på den måde er det altid dejlig nemt at tage lidt kryddersmør op og bruge som tilbehør til aftensmaden.

kryddersmør tilbehør

hjemmelavet 'kryddersmør med persille og estragon

DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1007
4 from 1 vote (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments