Kanelsnegle med æble og marcipan

Disse kanelsnegle med æble er den slags bagværk, jeg får lyst til at sætte på bordet, når æblerne er sprøde, og køkkenet gerne må dufte af kanel. De er bløde, snaskede og fyldt med en skøn æble- og marcipanremonce, hvor det revne æble giver både friskhed og saftighed.

De er lidt en opgradering af min klassisk kanelsnegle opskrift. Men til forskel så bager jeg mine æblesnegle tæt i et fad, hælder piskefløde over lige før bagning og afslutter med en enkel glasur. Resultatet er de fineste, saftige æblesnegle, hvor krydret remonce, marcipan og æblefyld samler sig i hver eneste spiral. De er så gode!

Kanelsnegle med æble og marcipan-kopi

Kanelsnegle med æble og marcipan

Kanelsnegle med æble og maricpanremonce og glasur. Bløde, snaskede æblesnegle der er perfekte i æblesæsonen.
Ingen bedømmelser endnu
Servings: 16 Stk
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse30 minutter
Hævetid1 time 30 minutter
I alt2 timer 10 minutter

Ingredienser

Dejen

Æble- og marcipanremonce

  • 170 g smør
  • 100 g marcipan (groftrevet)
  • 3 tsk kanel (ca. 12 g)
  • 100 g rørsukker
  • 100 g brun farin
  • 2 stk æbler

Cream cheese frosting

Fremgangsmåde

Dejen

  • Lun mælken til lillefingervarm i en gryde. Tilsæt smør, og lad det smelte. Hæld derefter i en skål og opløs gæren deri – gerne på en røremaskine med dejkrog.
  • Tilsæt sukker, kardemomme, salt samt æg. Tilsæt hvedemel lidt efter lidt og ælt til dejen er glat og ensartet – uden den er klistret.
  • Lad dejen hæve til dobbelt størrelse, tildækket, i 60 minutter et lunt sted på køkkenbordet.

Remonce

  • Rør det bløde smør sammen med brun farin, rørsukker og kanel.
  • Riv marcipanen groft, og rør den i.
  • Riv æblerne groft på et rivejern. Pres en smule af væden fra æblerne, så fyldet ikke bliver for vådt, og vend dem derefter i remoncen.
  • Rul dejen ud til et stort rektangel. Kom remonce på og rul dem sammen fra ene ende til anden – ligesom hvis det var en roulade. Skær herefter ud i skiver på omkring 3 cm i tykkelsen til i alt 18-20 snegle.
  • Smør et fad med smør og et drys sukker, og sæt sneglene tæt i et fad (mit måler 35 x 25 cm). Du kan også komme bagepapir i fadet i stedet for.
  • Lad dem efterhæve i ca. 30 minutter, mens ovnen varmes op på 200 grader, varmluft.
  • Hæld nu fløde ud over sneglene. Pensl evt. med et sammenpisket æg, men ikke nødvendigt.
  • Bag i ca. 20-25 minutter. Lad sneglene afkøle og lav af flormelis og vand til rette glasur-konsistens, og fordel den over de lune snegle.

Noter

  • Du kan sagtens fryse sneglene ned, også med glasuren. 
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Kanelsnegle med æble i blød gærdej

Dejen samles med lun sødmælk, smør, gær, rørsukker, kardemomme og æg. Når melet er æltet ind, skal den hæve i 60 minutter, til den er vokset til dobbelt størrelse. Det giver en dej, der er nem at rulle ud og skøn at arbejde med.

Efter den første hævning ruller jeg dejen til et rektangel og fordeler remoncen helt ud til kanten. Derefter rulles dejen sammen som en roulade og skæres i snegle på omkring 3 cm. De kommer tæt i et fad, hvor de efterhæver, mens ovnen varmer op.

Kanelsnegle med æbleremonce og revet æble

Det særlige ved disse kanelsnegle er fyldet. Jeg rører blødt smør sammen med brun farin, rørsukker og kanel, før groftrevet marcipan og revet æble vendes i. Pres en smule af væden fra æblerne, så din æbleremonce holder sig lækker og fyldig frem for at blive for våd.

Marcipanen gør remoncen blød og sød, mens æblet giver modspil med en frisk og frugtig smag. Det er et enkelt æblefyld, men sammen med kanelen får det sneglene til at smage som en rigtig hyggelig efterårskage.

Se også mine bedste opskrifter på kager med æbler

Kanelsnegle med æble og marcipan-kopi

Kanelsnegle med æblefyld og fløde

Når sneglene er efterhævet, hælder jeg piskefløde over dem, før de kommer i ovnen. Fløden gør dem ekstra saftige og giver en virkelig blød bund, mens toppen stadig bliver gylden og let sprød.

Bag sneglene ved 200 °C varmluft i cirka 20–25 minutter. Lad dem køle lidt af, før du rører glasur af flormelis og vand og fordeler den over de lune snegle. På den måde smelter glasuren lige nok ned i alle de fine snoninger.

Servering: Hvad passer til kanelsnegle med æble?

Jeg serverer helst kanelsneglene let lune, når glasuren stadig er blød, og duften af kanel og bagt æble fylder køkkenet. De er perfekte til eftermiddagskaffe, weekendmorgenmad eller som noget sødt på et kagebord.

Sæt en god kande kaffe eller te på bordet ved siden af. Skal det være ekstra hyggeligt, kan du servere dem med friske æbleskiver eller en lille skål bær, men sneglene kan sagtens stå helt alene.

Q&A om kanelsnegle med æble

Hvorfor skal æblerne presses let fri for væde?

Når du river æblerne, afgiver de væde. Jeg presser derfor en smule af væden fra, før æblerne vendes i remoncen, så æblefyldet ikke gør dejen for våd.

Hvor mange æblesnegle giver opskriften?

Opskriften giver cirka 15–16 snegle, når de skæres i stykker på omkring 3 cm.

Skal jeg pensle sneglene med æg?

Nej, det er valgfrit. Jeg angiver i opskriften, at du eventuelt kan pensle med et sammenpisket æg, men det er ikke nødvendigt.

Kan jeg fryse kanelsnegle med æble?

Ja. Du kan sagtens fryse sneglene ned, også når de er med glasur.

Hvornår er sneglene færdigbagte?

Bag dem i cirka 20–25 minutter ved 200 °C varmluft. De skal være gyldne og gennembagte, før de tages ud af ovnen.

DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Artikler: 1389

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering