Hytteostwrap med kylling og pesto

Hvis du har været på TikTok for nylig, har du sikkert set den virale hytteostwrap, som har taget madverdenen med storm. Jeg har selvfølgelig også været i køkkenet og lave min version, som jeg har fyldt med en rest kylling, pesto og feta.
Denne lækre og sunde wrap er lavet med en simpel blanding af hytteost og æg, hvilket gør den både proteinrig og utroligt nem at lave. Perfekt til en hurtig frokost eller en sund aftensmad!

Hytteostwrap
Ingredienser
- 250 g hytteost
- 2 stk æg
- Salt og friskkværnet peber
Fyldinspiration
- 4 spsk grøn pesto
- ½ hoved hjertesalat
- 200 g rester af pulled chicken
- 50 g feta
Fremgangsmåde
- Forvarm ovnen til 185 grader, varmluft.
- Blend hytteost og æg sammen i en blender med salt og peber.
- Kom massen på en bageplade beklædt med bagepapir og fordel massen i et jævnt lag. Bag det i 25 minutter til det er gyldent.
- Lad den køle af. Når det er afkølet kan du trække det forsigtigt af bagepapiret.
- Del brødet i 2. Smør med pesto, top med salat, kylling, basilikum og feta. Rul sammen og skær over på midten.
Opskrift på hytteostwrap
En hjemmelavet hytteostwrap er en genial erstatning for almindelige tortillas pandekager. Versionen med hytteost er glutenfri, fyldt med protein og har en skøn cremet konsistens. Du kan lave den på under 30 minutter, hvilket gør den ideel til en travl hverdag. Når først du har mestret teknikken, kan du variere fyldet, så det passer til din smag.

Hytteostwrap med kylling og pesto
En af mine personlige fyld-favoritter i denne wrap med hytteost, må være noget der er snasket og fuld af smag. Jeg havde en rest kylling jeg kom i sammen med en og cremet grøn pesto. Kombinationen af den luftige wrap og det smagfulde fyld giver en fantastisk smagsoplevelse. Du kan også tilføje friske grøntsager som spinat, tomater eller avocado for ekstra tekstur og næring.
Lækker proteinwrap lavet af hytteost og æg
Den største fordel ved denne wrap er dens høje proteinindhold. Med både æg og hytteost får du en mættende wrap, der holder dig energifyldt hele dagen. Om du spiser den til morgenmad, frokost eller aftensmad, er den et sundt og lækkert valg.
