Kombucha: lav din egen fermenteret drik

Kombucha: lav din egen fermenteret drik

Måske du allerede har stiftet bekendtskab med den dejlige læskende drik i supermarkeder eller på diverse caféer? Det kan købes flere og flere steder, men det er også en drik i den lidt dyrere ende, hvis du spørger mig.

Jeg er helt vild med denne form for tilberedning af frugt- og grønt. Det både smager godt, men har også sundhedsmæssige fordele med sig. Netop dét har jeg skrevet om i et indlæg for nogle uger siden, find det her i indlægget om fermentering og sauerkraut.

Ligesom med sauerkraut, er det faktisk meget simpelt at lave derhjemme. Det kræver kun et kombucha starter kit, der består af vand, sukker, the og en kombucha scoby.

Kombucha: lav din egen fermenteret drik

Kombucha opskrift

Kombucha – lav din egen fermenteret the. Med en kombucha starter/svamp kan du starte i dag. Kombucha er super sundt. Få opskrift her.
4,12 fra 53 stemmer
Antal: 3 L
Forberedelse20 minutter
Ventetid:14 days

Ingredienser

Kombucha

  • 3000 ml vand (kogende)
  • 25 g te (fx sort, hvid eller grøn te)
  • 150 g rørsukker*
  • 3 dl kombucha-starter (10% af den totale mængde, så hvis det var 2 liter, ville det være 200 ml)
  • 1 stk kombucha-moder/scoby

Køkkenudstyr

Fremgangsmåde

  • Kom tebladene i det kogende vand og lad det trække ca. 15-20 minutter.
  • Tag tebladene op og rør sukkeret i teen – rør indtil det er helt opløst. 
  • Lad nu teen køle helt af – dette tager nogle timer eller natten over.
  • Hæld den kolde, søde te i en stor glasbeholder og tilsæt kombuchastarteren (du kan fx. købe en flaske kombucha og bruge som starter). Placer med rene hænder kombucha-moderen i væskens overflade. Dæk glasset med et rent viskestykke eller ostelærred.
  • Lad nu kombuchaen fermentere i ca. 8-14 dage, evt. længere, ideelt set ved 20 til 25 grader på et skyggefuldt sted. Smag på den efter 8 dage, og når du synes den smager både syrligt og sødt er den klar. Jo længere den fermenterer jo syrligere bliver den og jo lavere bliver sukkerindholdet. Lader du den stå rigtig længe vil den omdannes til kombucha-eddike, som kan bruges i madlavningen.
  • Det er en fordel at have et patentglas med tappehane, fordi du kan smage på kombuchaen uden at forstyrre kombucha-moderen. Hvis du ikke har tappehane, kan du bruge et sugerør til forsigtigt at trække en smagsprøve uden at forstyrre yderligere.
  • Når kombuchaen smager rigtigt, dvs. syrligt men stadig med sødme, er det tid til at komme den på flaske. 
  • Tag kombucha-moderen op af glasset med rene hænder, og læg den i en lille skål. 
  • Hæld 300 ml af din kombucha-bryg over moderen i skålen, så du har dette klar til næste bryg, som med fordel kan påbegyndes, efter du er færdig med at hælde første bryg på flasker.
  • Hæld din kombucha på glasflasker og stil dem på køl. Ønsker du at karbonere din kombucha, stil da flaskerne ved stuetemperatur i 2 til 3 dage og derefter på køl. Vær opmærksom på, at drikken ikke overkarbonerer!
  • Hver gang du laver et nyt bryg, dannes der en ny kombucha-moder – den oprindelige plus en ny, der lægger sig ovenpå – denne kan du give videre til en ny, som kunne tænke sig at afprøve sig med kombucha.
  • Hvis du vil gemme en kombucha-moder, kan du komme den i et lukket glas med lidt friskbrygget te tilsat sukker og opbevare den i køleskabet. Dog formerer den sig lynhurtigt, og du vil hurtigt have mere, end du kan bruge. Det kan du forære til andre, der ønsker at brygge kombucha.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Sådan laver du kombucha

Jeg fortsætter mit skriveri lidt endnu, da jeg også gerne vil præsentere dig for hjemmelavet kombucha te. Det er super sundt og det har gavnlige egenskaber for fordøjelse og tarmflora. Dette skyldes en kombucha svamp/moder, som er den der spiser sukkeret.

For at kunne brygge kombucha, skal du anskaffe dig en SCOBY, som er hele din såkaldte “starter” – uden den kan du ikke komme igang. Jeg fik min foræret, men du kan også købe en på nettet, eller måske være heldig at få en igennem en anden brygger.

Fordelene ved at lave sin egen kombucha

Kombucha er en populær naturlig drik, der er kendt for sine sundhedsmæssige fordele, herunder dets høje indhold af antioxidanter og probiotika, der kan hjælpe med at støtte fordøjelsen og booste immunsystemet. Men hvorfor skulle du lave din egen kombucha i stedet for at købe den færdiglavet? Her er nogle af fordelene ved at lave din egen kombucha:

  • Du kan tilpasse smagen: Når du laver din egen kombucha, har du fuld kontrol over, hvordan den smager. Du kan eksperimentere med forskellige frugter, bær og krydderier for at finde den perfekte kombination for dig.
  • Det er billigere: Køb af færdiglavet kombucha kan være dyrt, især hvis du drikker det regelmæssigt. Ved at lave din egen kombucha kan du spare penge og få mere for pengene.
  • Det er nemt: Selvom det kan virke skræmmende at lave sin egen kombucha, er det faktisk ganske nemt. Når du har lært processen, kan du lave en stor mængde kombucha på en gang og have det klar til at drikke i løbet af få dage.
  • Bedre for miljøet: Ved at lave din egen kombucha undgår du at skabe affald fra engangsflasker eller dåser. Du kan genbruge glasflasker eller beholdere, som du allerede har derhjemme, og dermed mindske dit affaldsaftryk.
  • Styring af ingredienser: Når du laver din egen kombucha, har du styringen af alle ingredienserne, og du ved præcis, hvad du putter i din drik. Du kan vælge at bruge økologiske ingredienser, undgå tilsætningsstoffer og sukker, og dermed sikre, at du drikker en sund og naturlig drik.
Guide til kombucha: lav din egen kombucha

Kombucha og vægttab?

Jeg er ikke helt overbevist endnu. Ligesom med alt andet, handler det om mængderne – alt med måde. Men forskning antyder, at drikken kan have en påvirkning i forhold til vægttab, fordi det høje indhold af eddikesyre i te og polyphenoler. Dette øger hastigheden af kroppens stoftskite og kan hjælpe kroppen til at forbrænde fedt. Dog skal det ikke være grunden til at du drikker det, men fordi du kan lide det eller supplere din tarmflora.

Min oplevelse med fermenteret the

Jeg er netop lige kommet hjem fra ferie, og min fermenteret te har fået lov og stå i 16 dage, da jeg godt kan lide, at den er til den syrlige side. Jeg kom den her til formiddag på flaske, og den står nu på køkkenbordet i et par dage. Jeg ønsker den nemlig skal være mere brusende.

Den smager himmelsk og jeg har netop hældt lidt ingefær i. Mums – hvis du ikke har prøvet at lave den dejlige kolde te endnu, så vil jeg klart anbefale dig at prøve! Jeg har været så heldig at få lov at dele opskriften af Ditte Ingemann.

Prøv også min opskrift på hjemmelavet lemonade.

Guide til kombucha: lav din egen kombucha
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1012
4,12 from 53 votes (50 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

74 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments