Galette med spinat, gedeost og pesto

Galette med spinat, gedeost og pesto

Jeg har virkelig længe –  som i virkelig længe, haft lyst til at lave de her galette. Endelig lykkedes det, og resultatet blev rigtig godt! Jeg havde allieret mig med min gode veninde Anna, som har prøvet at lave en del galette før – hun havde godt styr på metoden, så hun var den helt rigtige at have med i køkkenet.

Galette med spinat, gedeost og pesto

Galette med spinat og gedeost

Galette er perfekte til frokost og aftensmad eller i madpakken. Nemt, velsmagende og mættende!
5 fra 1 stemme
Antal: 6 Stk
Forberedelse15 minutter
Tilberedelse1 time
I alt1 time 15 minutter

Ingredienser

Dej

  • 15 g gær
  • 2,5 dl vand
  • 2 tsk flagesalt
  • 15 g olivenolie*
  • 200 g ølandshvedemel
  • 200 g hvedemel

Fyld

  • 2 stk løg
  • 250 g frisk spinat
  • 75 g soltørrede tomater*
  • 2 stk æg
  • 20 g basilikumspesto
  • salt og friskkværnet peber
  • 125 g gedeost
  • 2 kviste frisk timian

Køkkenudstyr

Fremgangsmåde

Dej

  • Rør gæren ud i vandet sammen med salt og olie. Vi brugte en røremaskine, men du kan sagtens gøre det samme, i en stor skål med håndkraft eller med en elpisker. Rør melet i gærblandingen, og ælt, til dejen er glat og smidig. 
  • Lad dejen hæve tildækket på køkkenbordet i ca. ½ time.
  • Imens kan du gøre fyldet klar.

Fyld

  • Pil rødløg og skær i ringe. Skyl spinaten grundigt. Hak de soltørrede tomter i mundrette stykker.
  • På en pande steges løg i lidt olie ved middelvarme, til de er bløde. 
  • Tilsæt spinat damp under låg, til det er faldet sammen. Tilsæt herefter soltørrede tomater (gem lidt).
  • I en skål piskes æg, pesto, salt og friskkværnet peber sammen.
  • Skær din gedeost-rulle i skiver på ca. ½ cm.
  • Find din dej frem og del den i seks lige store dele. Rul dem ud hvert for sig, og placer spinatblandingen i midten, og spred det godt ud uden det kommer helt ud til kanten. Den skal nemlig kunne foldes ind op omkring fyldet, om lidt. 
  • Læg gedeosten ovenpå.
  • Luk siderne op omkring fyldet godt samen, og fordel de pisket æg ovenpå. Her er vigtigt, at lukningen er god, så æggemassen ikke løber ud.
  • Drys med lidt ekstra soltørrede tomater, salt og peber og evt. med de friske krydderurter.
  • Bag dem ved 180 grader, i ca. 20-25 min.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Opskrift på galette med spinat, gedeost og pesto

De små galette her er perfekte til både aftensmad, men også frokost – de kan laves som her, hvor de er små. Men hvis har lyst, kan dejen også sagtens laves til en stor, i stedet for seks små.

Du kan også følge opskriften her, som er med gedeost og spinat samt grøn pesto. En fantastisk smagskombination, men du kan også se hvad køleskabet byder på – måske du har nogle rester der skal bruges?

Små galettes til madpakken

Sådan laver du en nem version af galette dej

Jeg har snydt lidt i opskriften, fordi oprindeligt er en galette en fransk madpandekage lavet på boghvedemel. Man fylder dem ofte med enten spejlæg, skinke og ost.

Tomatgalette
Nem opskrift på tomatgalette. Sprød og lækker galette med et mix af friske solmodne tomater.
Gå til opskrift
Tomatgalette med ricottacreme

I min og Annas version har vi lavet som en slags pizzadej, fremfor at bruge boghvedemel. Vi har anvendt halv hvede/halv fuldkornsmel. Det fungerede ret godt, og det er bestemt ikke sidste gang jeg vil gøre det. Næste gang kommer jeg måske bare noget andet fyld i.

Galette med squash
Nem opskrift på squash galette. Sprød og lækker galette med grøn og gul squash.
Gå til opskrift
Squash galette med parmesan og pinjekerner
Opskrift på lækker galette
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1007
5 from 1 vote (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments