Figensalat med burrata, parmaskinke og rucola

figensalat

Her kommer en salat, som ganske vist er simpel, men ikke desto mindre kan prale af at indeholde toppen af poppen, når det kommer til ingredienser: Friske figner, burrata, pistacienødder, parmaskinke og rucola. Med blot 5 råvarer kan man altså godt løbe et maraton i lækkerier.

Denne opskrift på figensalat løftes fra at være god til at være genial, når man kommer burrata på. Jeg eeeelsker nemlig burrata. Det er godt på pizza, i pastaretter og bestemt også på salater som denne. 

Til dig, der endnu ikke har smagt burrata, kommer her en kort salgstale: Forestil dig en frisk mozzarella ost, men i stedet for at være lavet kun på mælk er ostens midte lavet på fløde. Når du skærer osten op, flyder det altså ud med den lækreste, bløde flødede ost. Mmmmmh!

Simpel salat med figner og parmaskinke

Min salat med figner og parmaskinke laves på en bund af rucola og toppes med burrata ost, pistacienødder og balsamico glace. Den er nem og vidunderlig at lave til efteråret, og hvis du har brug for mere inspiration til efterårssalat, så finder du det her

Figensalat kan serveres alene som måltidssalat til hjemmebagt brød, eller du kan servere den fx til kylling i ovn eller som forret.  

figensalat med parmaskinke

opskrift på figensalat

Få mere inspiration til flere opskrifter på salater med den cremede ost: Burrata med tomat og grøn urteolie eller fersken caprese med burrata.

Opskrift på figensalat med burrata

Du får her en utrolig nem opskrift på en efterårssalat – det er nu fignerne er i sæson, og nu at man har brug for en overdådig salat med figner og parmaskinke, der kan minde én om at livet er godt, selvom sommeren er slut. 

Min opskrift på figensalat indeholder selvfølgelig først og fremmest friske figner. Du kan bruge både røde og grønne – dem du nu har eller kan købe. Jeg synes de grønne er bedst, men vores figentræ i sommerhuset giver røde figner, som også smager vildt godt. 

Har du fået hænderne på en masse figner, kan du finde flere opskrifter med figner lige her. De søde frugter er nemlig ikke kun gode at snacke – de kan bruges til alt muligt!  

Opskriften på figensalaten får du her:

figensalat med burrata og parmaskinke

Figensalat med burrata og Parmaskine

Lækker efterårssalat med figen, rucola, en skøn balsamico glace. Hertil en cremet burrata og pistacienødder.
Ingen bedømmelser endnu
Antal: 4 personer
Forberedelse20 minutter
I alt20 minutter

Ingredienser

Noter

TIP: 
  • Hvis ikke du kan få fat i burrata, så kan du bruge mozzarella i stedet. 
  • Du kan også lave din egen balsamico glace

Fremgangsmåde

  • Skyl rucola, dryp det af i en sigte og læg det på et fad. Vend citronsaften med rucola salaten.
  • Skær fignerne i kvarte og kom dem på rucolaen. Kom burrata og parmaskinke på salaten.
  • Hak pistacienødderne groft og kom dem på salaten.
  • Hæld olivenolie og glace udover salaten.
  • Drys til sidst med salt og friskkværnet peber.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk
figensalat med burrata
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1007
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments