Coq au vin

bedste opskrift på coq au vin

Jeg elsker denne her skønne simreret Coq au vin, som er en fantastisk fransk ret. Det er simpelthen en af de bedste simreretter, jeg kender. Vi lavede Coq au vin mange gange, da vi boede i Paris, så nu laver jeg altid den ret, når jeg savner Paris. 

Coq au vin er perfekt at servere som weekendmad eller for gæster, og det er heldigvis virkelig en nem opskrift, som får hele huset til at dufte dejligt.

Hvad er coq au vin og hvordan laver man det?

Coq au vin er helt simpelt en fransk ret, hvor kylling (på fransk: coq) og grøntsager får lov at simre i en sauce af rødvin. Man kan også bruge hvidvin – så kalder man blot retten for Coq au blanc. Coq au vin stammer fra regionen Bourgogne, men andre regioner har også deres version af retten, hvor man blot bruger en anden slags vin – fx riesling eller champagne, der giver en lysere version af retten.

Jeg serverer min Coq au vin med kartoffelmos – en helt fluffy en af slagsen – og det smager så dejligt med saucen!

Opskrift på en klassisk Coq au vin

Coq au vin betragtes som en rigtig klassisk ret i det franske køkken. Hvis du vil lære det franske køkken bedre at kende, så er det derfor bare med at komme i gang med den her opskrift!

I grove træk skal du stege først unghane- eller kyllingelår og så alle grøntsagerne i en gryde – gulerødder, løg, knoldselleri og hvidløg. Så hælder man vin over både høne og grønt, lader det reducere og tilføjer dernæst hønsefond. Nu skal retten bare have lov at simre til kyllingen er færdig, hvorefter man reducerer saucen til konsistensen tyknes. 

Coq au vin

Den franske ret Coq au vin er en skøn simreret med perleløg, gulerødder og rødvin. Retten laves med kylling og smager vidunderligt!
4,50 fra 2 stemmer
Antal: 2 personer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse1 time 20 minutter
I alt1 time 30 minutter

Ingredienser

  • 2 stk kyllingeoverlår
  • 2 stk kyllingeunderlår
  • 20 g hvedemel
  • 2 stk gulerødder
  • ½ stk løg
  • ¼ stk knoldselleri
  • 2 fed hvidløg
  • 3 kviste timian
  • 20 g smør
  • 150 ml rødvin
  • 400 ml hønsefond (ikke fra koncentrat!)
  • salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

  • Vend kyllingelårene i hvedemel.
  • Skyl grøntsagerne og skær dem i grove chunks.
  • Steg kyllingelårene gyldne i smør, i en stor gryde, indtil begge sider er gyldne.
  • Tag kyllingen over på en tallerken og steg herefter grøntsagerne af i gryden i ca. 2 minutter. Kom kyllingen tilbage i gryden og kom rødvinen på. Lad det fordampe let, tager ca. 4-5 minutter.
  • Kom hønsefonden på og lad det små simre i 45-60 minutter, indtil kyllingelårene er møre.
  • Tag lårene op af gryden.
  • Reducér nu saucen med grøntsagerne i yderligere 20 minutter, indtil det har en cremet og tyk konsistens.
  • Kom kyllingen tilbage i gryden og varm det hele op og smag til med salt og peber.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Tips til en god Coq au vin

Vil du lave den bedste Coq au vin, så får du her et par tips. 

Om du bruger en hel kylling, bare kyllingelår eller et mix af lår og bryst, så sørg for at bruge med både skind og ben. Det bidrager med smag til retten, men også med kollagen, som giver retten en tykkere konsistens. 

Sørg desuden for at servere den færdige Coq au vin direkte fra gryden. På bordet med gryden! Det er altså bare nem og fantastisk gæstemad

Hvilken slags vin til Coq au vin?

Rødvin. Der er ingen tvivl om at en klassisk Coq au vin laves med rødvin, selvom du også findre andre varianter. Da Coq au vin stammer fra Bourgogne, giver det god mening at bruge en vin fra den region. Gerne en tør rødvin, fx en Pinot Noir.

Salat til Coq au vin

Man serverer oftest Coq au vin med kartoffelmos, men du kan også sagtens servere med en simpel grøn salat ved siden af. Den skønne franske Coq au vin smager nu så vidunderligt, at den gerne må fylde mest på tallerkenen.

coq au vin i gryde
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1007
4,50 from 2 votes (2 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments