Bagt græskar med fetacreme og ristede boghvede

Bagt græskar med fetacreme

Jeg elsker efterår og især oktober måned meget højt – det betyder nemlig, at det er græskarsæson! Altså ja, jeg kan da godt lide at udhule græskarer og lave en skræmmende Halloween lanterne. Men, lad os være helt ærlige, jeg elsker græskar for dets smag, for deres smukke farver. Ikke mindst, for de lækre, sprøde kerner, som er den perfekte snack! 

Græskar kan også bruges i salater. Se bare denne, som jeg delte på Instagram for nogle dage siden. Det smager virkelig skønt og giver fylde! Og fyldige salater er noget af det bedste, hvis du spørger mig. Fx er jeg lige nu helt forelsket i denne opskrift med bagt græskar og fetacreme, som I får med det samme. 

Bagt græskar med fetacreme

Bagt græskar

Bagt græskar med fetacreme – kan laves med hokkaido og butternut græskar. En perfekt tilbehør til mange retter.
4,75 fra 4 stemmer
Antal: 2 Personer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse20 minutter
I alt30 minutter

Ingredienser

Fetacreme

  • 50 g yoghurt natural
  • 30 g feta
  • ½ stk citron
  • salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Bagt græskar

  • Skær græskarret i 1 cm tykke skriver og kom dem på bagepladen med en smule olivenolie.
  • Varm ovenen op til 185° varmluft og bag græskarret i 15 minutter. I de sidste 2 minut kommes plukket grønkål i ovnen sammen med græskarret.
  • Rist boghvedekerner i 2-3 minutter på en tør pande.

Fetacreme

  • Kom yoghurt, feta, saften samt skallen fra en 1/2 citron i din blender og blend cremen glat.
  • Smag til med salt og peber.
  • Anret græskar med yoghurtcreme og boghvedekerner.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Bagt græskar med fetacreme

Bagt græskar med fetacreme

Opskrift på bagt græskar fritter

Jeg elsker de uendelige muligheder, som græskarret byder på, men min favorit er helt klart, når det bliver bagt. Til denne opskrift kan du både bruge hokkaido og butternut græskar. Til retten på billederne har jeg brugt hokkaido, da det har sådan en flot farve. Til gengæld har jeg denne vildt lækre opskrift på hasselback butternut græskar, hvor jeg skære det i riller og laver det hasselback.

I denne opskrift skær skæres hokkaido tykke skiver på ca. 1 cm og skal herefter blot på bagepladen med lidt olivenolie. Jeg plejer bare at lave et bagt hokkaido med skræl, da skrællen bliver lige så blød og lækker som resten af græskaret og faktisk er lidt af en udfordring at få af. Græskarskiverne skal have omkring 185° i en forvarmet ovn på varmluft, og de sidste to minutter skal grønkålen også bages med. Grønkål skal nemlig ikke have særlig lang tid, før det opnår en sprød og crunchy konsistens. Et andet godt eksempel er min opskrift med stegt grønkål.

Topping til bagte græskarfritter

Boghvedekernerne ristes på en pande, og du kan selvfølgelig også bruge andre kerner, som fx græskarkerner – det jo næsten også oplagt! Nødder kunne også være en alternativ mulighed. Jeg tror især hasselnødder ville gøre sig godt. Der skal nemlig et eller andet knasende til ved siden af de lækre, bløde græskarfritter. 

Fetacremen er enkel at lave: Du skal blot blende alle ingredienserne, så du opnår en ensartet konsistens. Du kan også bruge en tahindressing, hvis du ikke kan tåle ost eller hvis du gerne vil lave retten vegansk. 

Voila – de bagte græskarstykker skal så bare anrettes med dressing og ristede boghvedekerne. Og så har du sådan set verdens simpleste salat med en lækker fetacreme på.

Tilbehør til bagt græskar

Bagt græskar med feta kan sagtens være hovedattraktionen til middagen. Servér da med et lækkert, stykke hjemmebagt brød eller med en bønnesalat.

Bagt græskar på denne måde kan også fungere som en lækker salat ved siden af et godt stykke kød eller kylling og eventuelt kartofler. Du kan også med fordel servere retten som tilbehør til andre retter, der passer på efterår: Stegt æbleflæsk, jordskokkemos, blomkålsdeller og svampetærte er alle baseret på de grøntsager, der er i sæson i efteråret. De vil derfor passe perfekt til bagt græskar, så du kan begynde at nyde efteråret i stedet for at være træt af det kedelige vejr. 

Bagt græskar med fetacreme

Flere opskrifter med græskar

Hvis du har lyst til at eksperimentere mere med græskar, så har jeg endnu en opskrift på en lækker græskarsalat, hvor jeg bager græskaret sammen med kikærter. Og så kan jeg også kun anbefale denne opskrift på græskarsuppe med kokosmælk, som luner på de kolde dage. 

DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 984
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments