Cookies med nødder og appelsin

Cookies med nødder

Disse cookies med nødder har jeg længe haft en forkærlighed for, da det er dem min mor altid serverer i hendes lille café. Derfor fik jeg lyst til at dele opskriften med jer. Det er en virkelig nem opskrift, som ikke tager maks. 20 minutter at lave – og alligevel smager de vildt godt. Nødderne giver et godt bid, mens den lille smule appelsinskal tilføjer en bitterhed og syrlighed, der passer perfekt med chokoladens sødme. Sådan helt juleagtige cookies – jeg ville ihvertfald med glæde servere disse cookies i juledagene.

Så hvis du ikke lige ved, hvad du skal servere næste gang du får gæster og gerne vil slippe for at stå i køkkenet en evighed, må du endelig prøve opskriften! 

Cookies med nødder

Cookies med nødder

Hjemmebagte cookies med nødder og chokolade – skønne og nemme. Få en sprød og chewey opskrift på småkager med hasselnødder og orangesmag her.
4,34 fra 6 stemmer
Antal: 12 Stk
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse8 minutter

Ingredienser

Fremgangsmåde

  • Opvarm ovnen til 185° varmluft.
  • Pisk brun farin, rørsukker og blødt smør sammen i en skål. OBS! Jeg bruger en røremaskine med et K-jern. Du kan også piske med en elpisker. Det er blot vigtigt at du pisker i ca. 5 minutter til dejen er helt luftig.
    Tip: Brug gerne en dejskraber til at skrabe kanterne undervejs.
  • Kom et æg i og pisk et par minutter mere.
  • Sigt hvedemel og bagepulver i. Tilsæt revet appelsinskal og rør dejen sammen et par minutter mere.
  • Hak hasselnødderne groft og vend dem i dejen sammen med chokoladestykker – brug en dejspatel til det.
  • Rør alt godt sammen og form til 12 små kugler á ca. 60-62 g, og placer dem på en bageplade belædt med bagepapir. Nu kan du i princippet bage dem, men de har godt af en tur på køl først.
  • Stil dem i køleskabet i 45-60 minutter – gerne natten over hvis du har tid. Du kan også komme kuglerne på frost, hvis du ikke ønsker at bage alle nu.
  • Placér kuglerne med god afstand, da de flyder ud under bagningen.
  • Giv kuglerne et lille forsigtigt tryk, og kom dem i ovnen.
  • Bages i 12 minutter, til de er lettere gyldne i kanten. Men hold øje efter de 8-10 minutter, og vurder det derfra.
  • Lad dem ligge et par minutter på bagepladen til de er faldet ned, og placér dem herefter på en rist.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk
Cookies med nødder
Cookies med nødder

Opskrift på nemme cookies med nødder og chokolade

Som sagt er det noget af verdens nemmeste bagværk at bikse sammen, sådanne cookies. Dejen skal hverken æltes, hæves eller bage i særlig lang tid.

Først skal smør, sukker, æg og brun farin piskes sammen. Hvis du ikke har brun farin kan det godt erstattes med en anden type sukker, men så vil du dog få en lidt anden farve cookies – den brune farin er nemlig den, der giver den lækre gyldenbrune farve. Herefter skal resten af ingredienser bare tilføjes, inklusiv hakkede hasselnødder og chokolade. Og voila, så er dejen faktisk klar til at blive trillet til kugler. 

Kuglerne placeres på en bageplade med afstand fra hinanden og trykkes lidt flade. Det er kun nødvendigt med et lille tryk, da dejkuglerne nok selv skal flyde ud. Derfor er det også vigtigt, at de står lidt fra hinanden – medmindre du altså gerne vil have én stor cookie. Jo, det kan garanteret også noget! Jeg giver cookiesne omkring 8-10 minutter, så de bliver gyldne. Jeg foretrækker klart cookies, der ikke er alt for sprøde – de skal gerne være lidt bløde og chewy inde i midten, især disse, da hasselnødderne tilsætter det perfekte crunch. 

Lækre cookies med hasselnødder til kaffe og te

I min mors café serverer hun gerne en cookie sammen med en kop te eller kaffe. Så det er selvfølgelig også det, jeg gør, når jeg får gæster, der skal forkæles. Sådan en lille, lækker småkage er god at dyppe i teen, og chokoladen og orange-smagen gør, at den også klæder en kop kaffe ret så mageligt. 

Et smart tip er, at man kan fryse dejkuglerne ned, så man har altid har noget lækkert på hånden, der hurtigt kan tages op og bages, hvis man skulle få uventede gæster. Hvis du er typen, der elsker at være godt forberedt, er det også en genial løsning. 

Cookies med nødder

Variér dine cookies med nødder

Der findes et utal af opskrifter på cookies, og det skyldes at der er uendelige måder, man kan variere dem på. Jeg bruger hasselnødder i disse – da det er de nødder min mor bruger – men man kan også sagtens vælge en anden nød. Valnødder og macademia-nødder kunne for eksempel være et godt bud. 

Det samme gælder chokoladen – du kan bruge lys, mørk, hvid eller en blanding af de tre. I sidste ende skal du jo bage de cookies, du synes smager allerbedst. Opskriften her kan derfor også sagtens betragtes som en grundopskrift, som du kan bruge året rundt til alle lejligheder.

Cookies med nødder

Få flere opskrifter på cookies

Jeg har efterhånden et par opskrifter på cookies liggende på bloggen. Hvis du er glad for smagen af kaffe kan jeg anbefalde disse kaffe cookies med kaffegrums – en virklige lækker opskrift! Dem kan du også bruge til denne is-cookie sandwich.

DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1007
4,34 from 6 votes (5 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments