Chokoladetrøfler
Drømmer du om at lave lækre, hjemmelavede chokoladetrøfler, der smelter på tungen? Denne nemme opskrift på trøfler med chokolade er perfekt til dig, der elsker enkle og luksuriøse petit four. De er ihverfald en kæmpe favorit herhjemme hos os.
Med få ingredienser kan du skabe de skønneste mørke chokoladetrøfler, der imponerer både til hverdag og fest. Du kan lege med forskellige smagsgivere, og det samme med det du triller dem i bagefter.
Chokoladetrøfler
Ingredienser
- 250 g mørk chokolade (60%+)
- 200 ml piskefløde
- 1 stk appelsin (skallen – kan udelades, men smager skønt!)
- 1 nip flagesalt
- 50 g kakaopulver*
Køkkenudstyr
Noter
Fremgangsmåde
- Hak chokoladen i små stykker, kom den i en skål og stil den til side.
- Varm fløden op ved middel varme, i en lille kasserolle, mens du rører jævnligt, indtil det når kogepunktet. Tag gryden af varmen.
- Kom den varme fløde over den hakkede chokolade, og rør grundigt, indtil chokoladen er helt smeltet, og du har en ensartet, glat masse. Oplever du, at chokoladen ikke smelter, kan smelte det hele færdig over vandbad. Tilsæt revet appelsinskal og flagesalt. Rør igen og sæt på køl i mindst 3 timer, så massen kan stivne.
- Tag chokolademassen ud af køleskabet, når den er fast. Lad den gerne stå ved stuetemperatur i 30 minutter, så den bliver lidt nemmere at arbejde med.
- Kom kakaopulver i en lille bøtte/skål.
- Brug en teske til at tage små portioner af massen, form massen til kugler og rul dem helt runde med hænderne. Vær opmærksom på, at chokoladen nemt smelter, når den kommer i kontakt med varme hænder. Du skal derfor være forholdsvis hurtig.
- Rul de færdige chokoladekugler i kakaopulveret, og læg dem i en beholder. Stil chokoladetrøflerne i køleskabet i mindst en time, eller indtil de skal serveres.
Videoopskrift på chokoladetrøfler
Mine bedste tips til de perfekte chokoladetrøfler
- Arbejd hurtigt: Chokoladen smelter nemt mellem varme hænder, så rul trøflerne hurtigt. Du kan evt. skylle hænderne i koldt vand og tørre dem godt af for at holde dem kølige.
- Ensartet størrelse: Brug en teske eller en lille isske til at sikre, at dine trøfler bliver samme størrelse.
- Variation med chokolade: Prøv at bruge mørk chokolade kombineret med mælkechokolade eller hvid chokolade for en mildere smag.
- Smagsgivere og overtræk: Ved at eksperimentere med smagsgivere og overtræk kan du lave unikke, hjemmelavede chokoladetrøfler, der passer perfekt til enhver lejlighed. Prøv forskellige kombinationer, og find din personlige favorit!
- Kold opbevaring: Trøflerne holder sig bedst på køl i en tætsluttende beholder og kan også fryses ned, hvis du vil lave dem i forvejen.
Hvad er chokoladetrøfler?
Chokoladetrøfler er små, runde lækkerbiskener lavet af chokolade og fløde. De har en cremet konsistens og en intens smag, der gør dem til en favorit blandt chokoladeelskere. Mange tror, at det er svært at lave hjemmelavede chokoladetrøfler, men denne opskrift er både nem og hurtig at følge.
Hjemmelavede chokoladetrøfler – Nem opskrift med mørk chokolade
For at lave de perfekte trøfler med chokolade behøver du kun ganske få ingredienser: mørk chokolade, fløde, smagsgiver og lidt kakao til at rulle trøflerne i. Det er en simpel proces, som kræver minimal indsats, men giver et fantastisk resultat. Jeg kan virkelig anbefale at prøve dem.
Det er virkelig en nem process, og du skal altså kun bruge 3 ingredienser for at lave chokoladetrøfler. Vend de færdige chokoladetrøfler i kakao for et smukt, mat look. Du kan også eksperimentere med kokosmel, hakkede nødder eller flormelis som drys.
Tip! Hvis du vil variere denne opskrift, kan du tilsætte andre smagsgivere såsom appelsinskal, mynte eller lidt rom. Det giver dine chokoladetrøfler et personligt præg og en spændende smag, som nemt kan tilpasses enhver anledning.
Server disse trøfler med intens chokoladesmag til kaffen
Mørk chokolade er ikke kun en fantastisk ingrediens på grund af sin dybe smag, men den indeholder også mindre sukker end lys chokolade. Derudover tilfører den en intens smagsoplevelse, som passer perfekt til hjemmelavede trøfler.
Disse chokoladetrøfler er ideelle som en luksuriøs snack, til kaffen eller som en fin gave. De kan opbevares i køleskabet i flere dage og er derfor nemme at forberede i god tid. Server dem som en elegant dessert til gæster eller nyd dem selv med en god kop kaffe.