Printing may not work inside Facebook. Open this page in Safari or Chrome using Facebook’s browser menu, then tap Print again.
–+serveringer
Chokoladetrøfler
Chokoladetrøfler der smelter i munden, og har en fløjsblød midte. Smagen er intens af chokolade og du kan tilsætte fx appelsinskal. Du kan sagtens udelade eller lege med andre smagsgivere.
Opbevar dem køligt for at bevare konsistensen.De er rigtig gode fra frys, så her kan du opbevarer dem og have dem stående i 1-1,5 måned.
Fremgangsmåde
Hak chokoladen i små stykker, kom den i en skål og stil den til side.
250 g mørk chokolade
Varm fløden op ved middel varme, i en lille kasserolle, mens du rører jævnligt, indtil det når kogepunktet. Tag gryden af varmen.
200 ml piskefløde
Kom den varme fløde over den hakkede chokolade, og rør grundigt, indtil chokoladen er helt smeltet, og du har en ensartet, glat masse. Oplever du, at chokoladen ikke smelter, kan smelte det hele færdig over vandbad. Tilsæt revet appelsinskal og flagesalt. Rør igen og sæt på køl i mindst 3 timer, så massen kan stivne.
1 stk appelsin, 1 nip flagesalt
Tag chokolademassen ud af køleskabet, når den er fast. Lad den gerne stå ved stuetemperatur i 30 minutter, så den bliver lidt nemmere at arbejde med.
Kom kakaopulver i en lille bøtte/skål.
50 g kakaopulver
Brug en teske til at tage små portioner af massen, form massen til kugler og rul dem helt runde med hænderne. Vær opmærksom på, at chokoladen nemt smelter, når den kommer i kontakt med varme hænder. Du skal derfor være forholdsvis hurtig.
Rul de færdige chokoladekugler i kakaopulveret, og læg dem i en beholder. Stil chokoladetrøflerne i køleskabet i mindst en time, eller indtil de skal serveres.