Annonce

Bruschetta med tomat og basilikum

Bruschetta med tomater

Sommerens hyggelige små sammenkomster kalder naturligvis på gode snacks, og bruschetta er en af de bedste. De kan spises som snacks, forret eller som tilbehør til fx grillmad. Udover at være fuld af lækker umami fra tomaterne, så er bruschetta så simpelt, nemt og budgetvenligt. Og så er det nemt at lave mange af! 

Jeg elsker selv bruschetta, og som de fleste andre, er jeg fuldstændig tosset med det italienske køkken. Skal man lade som om man har styr på det italienske, så husk at ordet skal udtales, som om der er et k, ikke et ch i ordet – altså brusketta.

Bruschetta med tomater

Bruschetta med tomat

Nyd små velsmagende bruschetta med tomat og basilikum til en lækker forret eller til tapasbordet. Tager ingen tid at lave.
5 fra 4 stemmer
Antal: 4 Personer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse10 minutter
I alt20 minutter

Ingredienser

Bruschetta med tomat

Serveringsforslag

  • 100 g Serranoskinke
  • ½ bundt basilikum
  • 1 stk mozzarellakugle

Fremgangsmåde

  • Hak tomaterne i små tern og vend dem med 1 spsk olivenolie, finthakket basilikum samt salt og peber. Lad det stå og trække, mens brødet ristes.
  • Rist brødskiverne i ovnen, på en grill eller brødrister. Kom et fed hvidløg på en gaffek og gnid det mod brødets overflade. Pensl med en god olivenolie.
  • Sigt væden fra tomaterne.
  • Anret brødende med tomatblandingen. Drys med friske basilikumsblade og krydr med salt og friskkværnet peber.
  • Server på et fad. Hvis du har lyst kan du toppe med serranoskinke og frisk mozzarella.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Opskrift på italienske bruschetta med tomat og basilikum

Italienerne ved det – kombinationen af tomat og basilikum er gudeskøn. I min verden er de to ingredienser kærester og har altid været det. I det hele taget er det italienske køkken fuld af romantik. Og så er det ingredienser der oftes bruges som antipasti, eller forret om man vil.

I denne opskrift bruger jeg både fintsnittet, frisk basilikum i tomatblandingen, og jeg pynter med friske basilikumsblade. Du kan også prøve at smøre brødet med en hjemmelavet pesto, hvis du vil have endnu mere smag af basilikum. Prøv også at toppe med et par skiver frisk mozzarella og serranoskinke – det ser og smager bare så godt, og er den perfekte forret. 

Hjemmelavet bruschetta

Bruschetta med tomat og basilikum

Bruschetta med solmodne tomater

Bruschetta bliver lavet på friske tomater, og derfor smager det absolut bedst om sommeren, hvor tomaterne er i sæson. Solmodne tomater, der næsten brister af modenhed, smager simpelthen fantastisk.

Når man køber tomater i supermarkedet, så er sæsonen altså altafgørende for, hvor godt de smager. Især hvis man gerne vil have danske tomater, og det vil man jo. Derfor vil jeg også lige tippe om en skøn salat, hvor tomaterne også er hovedingrediensen. Nemlig denne Panzanella – en skøn italiensk brødsalat.

Flere bruschetta varianter

Ordet bruschetta henviser faktisk bare til metoden med, at man rister brød og gnubber olivenolie på det. Derfor er bruschetta langt fra begrænset til at betyde brød med tomat, selvom det nu er sådan vi kender til det i Danmark. Der er altså utallige andre varianter man kan prøve af, og jeg har haft særligt held med følgende kombinationer: 

  • Laks: Bruschette al salmone. Smør, røget laks og en kvist dild eller lidt rucola er en populær variant, og det giver så god mening. Denne variant er både velsmagende og farverig at se på.  
  • Avocado: Man kan sagtens lave en italiensk version af den klassiske avocadotoast. Put avocadoen på i skiver eller i tern og top gerne med friske cherrytomater og eventuelt chili.  
  • Gedeost: Jeg elsker gedeost! Og det smager så godt, når det bliver bagt på brød. Jeg har lavet disse simple brød med gedeost med granatæblekerner rigtig mange gange!
  • Svampe: Endnu en italiensk klassiker er svampe bruschette. Rist nogle svampe af på panden og put dem på brødet inden de kommer i ovn. Her kan man med fordel toppe med revet eller frisk mozzarella. 
  • Fetaost: Denne opskrift kan sagtens laves med feta, hvis man har en forkærlighed for det. Behold tomattoppingen eller kombiner med andre grøntsager som fx grillede peberfrugt eller squash. 
  • Pesto: Den simpleste variant er selvfølgelig blot ristet brød med en gavmild klat pesto på toppen. Her vil jeg anbefale at man laver sin egen pesto, da det smager så overlegent i forhold til supermarkedernes. 

Så er det ellers bare med at komme i gang med at lave bruschette. I denne opskrift rister jeg brødet i ovnen, men har du alligevel grillen i gang, kan du sagtens riste brødet på grill. 

Bruschetta opskrift
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 979
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments