Rucolapesto
Det tager under 5 minutter at lave en lækker rucolapesto! Det er super nemt at lave denne pesto med rucola, fordi alle ingredienserne blot kræver en tur i en blender. Og disse ingredienser er desuden virkelig få, men gode – det er naturligvis Parmesan ost, pinjekerner, hvidløg, olivenolie og citron.
Den bitre rucola giver en fantastisk smag og når den blendes med de øvrige ingredienser får du en utrolig smuk og grøn rucolapesto, som kan bruges til alverdens retter.
Opskrift på hjemmelavet rucolapesto
Jeg elsker en god hjemmelavet pesto. Det er der flere årsager til, men mest af alt er det fordi jeg synes pesto altid lige kan pifte en salat eller omgang kogt pasta op.
Jeg har tit en rest rucola tilbage i køleskabet, og hvis den har ligget for længe er den nået og blive slatten. Men i stedet for at smide den ud, kan du blende den til en lækker rucolapesto.
Tip: Rucola er bitter, så hvis du vil mindske den bitre smag kan du erstatte lidt af mængderne i opskriften med fx s bredbladet persille eller ramsløg.
Inspiration til flere pestoer: Ramsløgspesto, rød pesto med tomat og peberfrugt og basilikumspesto.
Hvad kan jeg bruge rucolapesto til?
Rucolapesto er vidunderlig til mange ting, men jeg elsker særligt at bruge til en omgang pasta med pesto, i salater eller som tilbehør til aftensmaden. Den er også god ovenpå en tærte eller galette, det har jeg tit gjort med denne tomatgalette der er smurt med ricotta.
Denne rucolapesto er også god til tapas med oste, pølse og noget lækker brød. Fx en foccacia brød med rosmarin ville være lækkert til rucolapestoen.
Når du har lavet pestoen med rucolabladene, hældes den på et skoldet glas eller anden lufttæt beholder. Opbevar på køl, hvor det kan holde sig 1-2 uger.
Opskriften på rucolapesto får du her:
Rucolapesto
Ingredienser
- 100 g rucola
- 30 g parmesan
- 80 g pinjekerner
- 2 fed hvidløg
- 90 g olivenolie*
- 1 stk citron
- salt og friskkværnet peber
Køkkenudstyr
Fremgangsmåde
- Kom rucola, parmesan, pinjeker, hvidløg, olivenolie i en blender.
- Tilsæt saften fra citronen i og krydr med salt og peber.
- Blend til en pesto og hæld denne på glas.
- Opbevar på køl, hvor det kan holde sig 1-2 uger.