Romkugler

Romkugler lavet på en kagerest og kokos

Romkugler lavet på en kagerest og kokos. Nemt? Jeps. Hurtigt? Også det, ja. Lækkert? Øh, hvad med ja?! Har vi nogle derude, der ikke er med mig her?

Altså når først man har lavet en lækker kage, og måske har spist den lige lovlig meget, så er der jo ikke noget bedre end at trylle den om til lækre, syndige romkugler. Vi er i den grad ude i en stop madspild-opskrift her! 

Romkugler lavet på en kagerest og kokos

Romkugler

Romkugler lavet på en kagerest og kokos. De er så nemme at lave selv og du kan burge en fx en brownie som base.
4,86 fra 14 stemmer
Antal: 12 Stk
Forberedelse10 minutter
I alt10 minutter

Ingredienser

Noter

  • Kagerest: fx brownie, wienerbrød, roulade osv.

Fremgangsmåde

  • Smuldre kageresterne ned i en skål, enten rester, eller færdigkøbt roulade, mazarintærte, wienerbrød. 
  • Kom de resterende ingredienser i, og brug hænderne til at massere til en jævn masse.
  • Form 12 kugler og rul dem i kokosmel eller krymmel. Sæt kuglerne på køl, gerne en times tid inden de spises. 
  • Velbekomme.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Nemme romkugler med kagerester

Opskriften på disse små kugler er der efterhånden mange opskrifter, twist og versioner af. Jeg har også tidligere lavet nogle lidt sundere versioner – både på dadler og bønner. 

I dag deler jeg den gode, gamle klassiske og nemme. Dels fordi den smager virkelig godt, men også fordi jeg havde en kagerest fra en brownie liggende, som jeg ikke ville smide ud. Hvem ville også smide en kage ud? Ikke mig i hvert fald. Haha.

Lav romkugler af wienerbrød, brownie eller mazarinkage

Det mest afgørende, når det kommer til at lave de bedste romkugler, er hvilke kagerester man bruger. Derfor er det også en rigtig god ide at smage til lidt undervejs, da nogle kagerester kræver at man tilføjer mere af nogle af ingredienserne. Bruger du fx lyse kagerester, er det fint at tilføje ekstra kakaopulver. 

Som udgangspunkt kan du bruge alle slags kagerester, men der er dog nogle, som egner sig bedre end andre. Generelt er kager med mousser, flødeskum og cremer ikke så gode at bruge, da kagemassen bliver for våd og ikke kan holde sig ret længe. Ikke desto mindre er lagkagebunde eller mazarinkage meget velegnede. 

Jeg brugte selv en brownierest til denne opskrift, og det blev SÅ lækkert. Brownie er jo en meget tung kage, så det samme blev romkuglerne, men sådan synes jeg gerne de skal være. 

Wienerbrød fungerer også godt eller du kan lave en blanding af hvad du nu har liggende. Kager som banankage kan også godt bruges, hvis du er frisk på en smag af banan. Og sidst men ikke mindst har vi selvfølgelig chokoladekage, som til enhver tid vil være perfekt at bruge til at lave lækre og nemme romkugler. 

Hvis du undgår mousser og cremer, har romkuglerne en holdbarhed på ca. 2 uger. Hvis du kan have dem liggende så længe uden at spise dem! 

Romkugler lavet på en kagerest og kokos

Den bedste romkugle opskrift uden rom

Jeg tror egentligt det er ret sjældent, at man faktisk bruger rom til at lave romkugler. Man bruger derimod romaroma eller romessens, som det også kaldes. Nogle indeholder alkohol, nogle gør ikke. Du kan også sagtens tilføje ægte rom, men pas på med ikke at gøre massen for fugtig. Du kan også godt udelade romessens, men så får du en ret anderledes romkugle. 

Hovedingredienserne i denne opskrift er ikke just anderledes end de fleste, men jeg har valgt at tilføje ekstra kokos. Det kan du selvfølgelig undlade, men det giver alligevel lidt tekstur til romkuglerne. Jeg har lavet mine lidt mindre i størrelsen, men du kan altid selv justere. Prøv også dem i sundere versioner eller dadelkugler med romessens.

Dadelkugler er faktisk en ting, som jeg er svært glad for, og derfor har jeg også en grundopskrift, som du kan bruge, hvis du ligesom mig har en ting for dadelkugler, men helst vil spise de hjemmelavede af slagsen. Og heldigvis er de super nemme at lave. 

Romkugler lavet på en kagerest og kokos

Romkugler lavet på en kagerest og kokos

Romkugler lavet på en kagerest og kokos
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1007
4,86 from 14 votes (13 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments