Pappardelle med svamperagout

Hjemmelavet pappardelle med svampe

Den her opskrift på pappardelle med svampe går ud til dig, der savner kødet på de kødfrie dage. Til dig, der gerne vil have en ret, der er tung, men uden kød. Til dig, der elsker svampe, umami og rødvin! Og pasta!

Nu hvor efteråret står for døren, har jeg nærmest kun lyst til tunge retter, der er rige på smag og mætter rigtig godt. For sommeren er ovre – det er tid til at vinke farvel til de lette, friske, sommerlige retter, og dén her pastaret, er nok den bedste måde jeg kunne forestille mig at byde efteråret velkommen. Retten i dag er nemlig intet ringere end Pappardelle med svampe. Retten har de vildeste dybe smage, og så er den spækket med umami. 

Hjemmelavet pappardelle med svampe

Til en pappardelle med svamperagout skal der naturligvis bruges pappardelle. Det er en lang type pasta, som også er bred, og derfor passer den perfekt til en tyk pastasauce – fx en ragu med svampe. 

Jeg laver allerhelst hjemmelavet pasta, men når jeg er doven eller ikke har tiden til det, køber jeg en færdiglavet frisk pappardelle pasta. Det kan du være heldig at finde i velassorterede supermarkeder. Ellers kan du vælge en kort, stor pastatype som alternativ: Paccheri, conchiglie, rigatoni eller calamarata. Tænk på at svampene ligesom skal kunne løftes vha. pastaen. 

Tilbage til den hjemmelavede pasta – som du kan se i min video af pastaen får man en god portion pasta (600 g). Jeg bruger al pastadejen til pappardelle med svampe til 4 personer. 

TIP! Hvis I kun er to, kan halvdelen af pastadejen gemmes til en anden dag, enten i køleskabet eller på frys, eller opskriften kan halveres.

Bruger du tørret pasta skal du beregne ca. 100 g pasta per person. I hjemmelavet pasta er der jo nemlig også noget æg og nogle gange vand, som tælles med i vægten, så derfor skal man bruge mere frisk pasta end tørret. 

Opskrift på pappardelle med svampe

Opskrift på pappardelle med svamperagout

Opskrift på pappardelle a la svamperagout

Når mørket allerede er faldet på, mens man cykler hjem fra job, er det ikke just fordi man har lyst til at bruge timer i køkkenet. Endnu en grund til at min opskrift på pappardelle med svampe ragu er genial til efteråret: Det er nemlig en nem opskrift, for retten skal stå og simre og passer sig selv. 

Til min ragu med svampe har jeg brugt en blanding af trompetsvampe, kantareller og Karl Johan svampe, men du kan også sagtens lave din pappardelle ai funghi champignon. 

Endnu vigtigere end typen af svampe er nemlig mængden! Der skal bruges rigeligt. Hvis du synes 800 g svampe til 4 personer lyder af meget – så husk blot på, at de små umamibomber jo indeholder masser af vand, som fordamper ved tilberedningen. 

Lyst til mere italiensk mad med svampe? Så prøv min pasta med svampe og fløde. Her bruger jeg shiitake og østershatte, men champignon kan også sagtens bruges! Alternativt kan du se nærmere på one pot pasta med svampe.

Opskriften på pappardelle med svampe får du her:

Opskrift på hjemmelavet pappardelle med svamperagout

Pappardelle med svamperagout

Pappardelle med svamperagout er nemt at lave, smager vidunderligt og så er det en ret uden kød. Du savner slet ikke kødet her. Brug de svampe du foretrækker og top med rigeligt revet parmesanost.
5 fra 3 stemmer
Antal: 4 Personer
Forberedelse15 minutter
Tilberedelse1 time
I alt1 time 15 minutter

Ingredienser

Svamperagout

  • 800 g blandede svampe
  • 1 stk løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 kviste rosmarin
  • 2 kviste frisk timian
  • 30 g olivenolie*
  • 25 g smør
  • 200 ml rødvin
  • 500 ml kyllingefond
  • salt og friskkværnet peber

Pasta

Tilbehør

  • 30 g Parmesan

Køkkenudstyr

Noter

Tip!
  • Fond: Jeg laver oftes disse retter, hvis jeg har en rest fond tilbage som vi selv har lavet på et kyllingeskrog. Men hvis man ikke har dette, kan du købe en færdiglavede fond. Jeg bruger selv denne, som ikke er fra koncentrat. Det er nemlig vigtigt at du ikke bruger det, fordi så vil du få et uspiseligt måltid der bare smager af salt. 
  • Pasta: Jeg har fundet frisk Pappardelle i Føtex og Meny. Bruger du tørret pasta skal du beregne ca. 100 g pr. person. 
  • Blandede svampe: fx kantarel, Karl Johan, sort trompet, portobello, champignon, pigsvamp

Fremgangsmåde

  • Rens svampene grundigt og skær dem i grove chunks.
  • Snit løg, hvidløg, rosmarin og timian fint.
  • Tag en stor gryde og sæt dem på højeste blus.
  • Når gryden er rygende varm tilsættes olivenolie og smør og lige derefter kommes svampene på. Skru lidt ned for varmen og tilsæt løg og urter efter ca. 1 min. Lad det hele stege i yderligere 1 min.
  • Tilsæt nu rødvinen og lad det koge med i ca. 30 sekunder. Kom fonden på og lad det hele småsimre i ca. 45 minutter. Tilsæt evt lidt vand hvis det bliver for reduceret. Smag til med salt og peber.
  • Lav hjemmelavet pastadej, rul dejen ud som vist i min pastavideo til lange pastaplader. Disse plader skal skæres i lange bånd på ca. 3-4 cm i bredden.
    MEN! Du kan også købe frisk Pappardelle i supermarkedet, hvis tiden er knap eller du bare ikke gider i dag.
  • Kog pastaen med en lille håndfuld salt, og lidt mindre end normalt. Kom den i gryden med svampene sammen med lidt af kogevandet og lad det koge sammen i 1-2 minutter.
  • Server med masser af friskrevet parmesan.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Langtidssimret ragu med svampe uden kød

Pappardelle med svampe er en god måde at lave en ragu uden kød på. Svampene er nemlig spækket med umami, så det kommer til at virke nemt at skære ned på kødet. 

Til min pappardelle med svamperagout laver jeg altså en ragu uden kød. Jeg bruger dog hønsefond, som er med til, at saucen får den rette konsistens og dybe smag. Ønsker du at lave retten vegetarisk, kan du nemt bare udskifte hønsefond med grøntsagsfond. 

Svamperagouten laves desuden på rødvin, som bare giver den vildeste smag. Resultatet bliver en vidunderlig lækker pappardelle med svampe, som kan spises på kedelige hverdage eller serveres for søde gæster. 

Er du ikke helt klar til at give op på sommeren? Så finder du her alle mine pastaretter – også de lette af slagsen.

Inspiration til flere opskrifter med svampe: Svampetærte med timian og rødløg og Svamperisotto med revet parmesan.

Pappardelle med svamperagout
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1012
5 from 3 votes (3 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments