Ostevafler – sprøde vafler med ostesmag!

Ostevafler kombinerer det bedste fra vafler og ost. Disse vafler er en slags sprøde madvafler der har en lækker smag af ost, og som er perfekte til tapas, madpakke eller til frokost med forskellige toppings på. Du ville også sagtens kunne bruge dem til en slags vaffel-sandwich.
Når man tænker på vafler, forbinder de fleste dem med søde ingredienser som sirup, bær og sukker. Men der findes en mindre kendt variant, som er lige så lækker – ostevafler!
Så hvis du elsker både vafler og ost, er ostevafler den perfekte opskrift for dig. Jeg håber du vil elske de her vafler, ligeså meget som mig!

Ostevafler
Ingredienser
Vafler
- 90 g smør
- 250 g hvedemel
- ¼ tsk flagesalt
- 0,5 tsk bagepulver*
- 300 ml sødmælk
- 170 ml vand
- 100 g fastmodnet ost (fx vesterhavsost, ravost eller lign. )
Til stegning
- smør
Serveringsforslag
- burrata
- tomater
- pesto
- rucola
Køkkenudstyr
Noter
Fremgangsmåde
- Smelt smør i en gryde og sæt det til side.
- Rør hvedemel, bagepulver og salt sammen i en skål. Tilsæt mælk og vand og rør det hele godt sammen. Kom også smør i og pisk alle ingredienser godt sammen, så der ikke er nogle klumper i dejen.
- Riv osten groft på et rivejern og vend det i dejen.
- Lad dejen hvile i minimum 30 minutter.
- Varm et vaffelhjern op, og bag den hver vaffel i godt med smør, så de får en sprød overflade. Åben helst ikke vaffeljernet, før vaflerne er færdigbagte.
- Servér ostevaflerne med topping, fx tomater, salat og burrata eller skinke.
Sprøde vafler med ost
Disse sprøde vafler med ost er en fantastisk måde at tilføje en saltet, rig smag til en klassisk opskrift. Vaflerne får en vidunderlig sprødhed, som gør dem perfekte til at blive serveret som en snack eller som tilbehør til en suppe eller salat.
Hemmeligheden bag ostevafler der er sprøde, ligger i dejen og måden, de bliver bagt på. Når du laver vafler med ost, er det vigtigt at vælge den rigtige type ost. Fastmodnet ost, giver ikke kun en intens smag, men hjælper også med at gøre vaflerne ekstra sprøde. Ved at rive osten og blande den i dejen, sikrer du en jævn fordeling, hvilket bidrager til en sprød tekstur.

Vaffel med ostesmag
En vaffel med ostesmag er en vidunderlig oplevelse for smagsløgene. Osten smelter under bagningen, hvilket skaber en lækker og gylden overflade med en dyb og rig smag. Afhængig af hvilken ost du vælger, kan du justere intensiteten af ostesmagen.
Foretrækker du en mildere smag, kan du bruge en mozzarella eller gouda, mens en stærkere ost som en fastmodnet ost vil give en mere markant smag. Uanset hvilken ost du vælger, vil en vaffel med ostesmag være en fryd for både børn og voksne.
Tip:
Vafler med revet ost i dejen er også nemme at tilpasse. Hvis du vil twiste opskriften lidt, kan du komme lidt soltørrede tomater i dejen, friske krydderurter eller tørrede krydderier.
Derfor skal du lave vafler med fastmodnet ost
Hvis du virkelig vil imponere, bør du prøve en vaffel med fastmodnet ost. Fastmodnet ost har en kraftigere smag, og lidt nøddeagtig, som udvikles gennem en længere modningstid. Dette giver vaflerne en intens og kompleks smag, der gør dem særligt velegnede som en del af en forret eller til en gourmetmiddag.
Når du bruger fastmodnet ost i vafler, er det vigtigt at rive osten inden, så den let smelter ind i dejen og skaber en ensartet smag gennem hele vaflen.


Her er en vaffel skåret over på midten. Kan toppes med rucola, tomater og burrata.
Tips til topping på ostevafler
Ostevafler er en alsidig base, der kan toppes med en bred vifte af ingredienser, alt efter om du ønsker en sød eller saltet oplevelse. Her er nogle forslag til, hvad du kan komme på dine ostevafler:
- Spejlæg og bacon: En solid og mættende kombination, hvor det sprøde bacon og det bløde spejlæg passer perfekt til de sprøde ostevafler. Tilføj lidt purløg for ekstra smag. Sådan en morgenmads-vaffel!
- Tomat, mozzarella og basilikum: En caprese-inspireret topping med skiver af friske tomater, cremet mozzarella eller burrata og friske basilikumblade. Et strejf af balsamico-glaze kan give et sødt og syrligt element.
- Hummus og ristede grøntsager: Smør et lag hummus på dine ostevafler og top med ristede grøntsager som peberfrugter, aubergine og courgette. Det er en fyldig og sund vegetartopping, der er fuld af smag.
- Honning og valnødder: Hvis du ønsker en sødere topping, kan du prøve at dryppe honning over dine ostevafler og drysse med hakkede valnødder. Kombinationen af sødme og knas gør det til en perfekt dessertvaffel. God til tapas/dessert!
- Pesto og parmaskinke: Smør et lag basilikumpesto på vaflen og top med skiver af parmaskinke. Dette giver en italiensk-inspireret smagsoplevelse, der er fyldt med umami.
- Friske figner og blåskimmelost: Denne topping kombinerer de søde, saftige figner med den stærke og cremede smag af blåskimmelost. En dryp balsamico-glaze kan give det sidste pift.