Inspiration og ideer til pastaretter
Hvis du er helt ideforladt til din aftensmad eller frokost er du landet det retter sted. Her finder du nemlig over 50 nemme opskrifter på simple og lækre pastaretter i alle afskygniner: De hurtige pastaretter på 15 minutter, de langtidssimrede pastaretter, ravioli, billige pastaretter, børnevenlige pastaretter, vegetariske pastaretter, sunde pastaretter osv osv.
Jeg elsker at eksperimentere med pasta, og det kommer der tit noget lækkert ud af. Derfor finder du også mange forskellige pastaretter, da pasta harmonerer godt med alverdens ingredienser. Pasta er fantastisk med både kylling, kød, fisk og skaldyr, men pastaretter uden kød er nogle af mine favoritter. Grøntsager, som fx græskar, broccoli, tomat, peberfrugt, løg med flere, er nemlig geniale i sammenspil med pasta. Og så er det jo bare vidunderligt at spise sine grøntsager på den måde.
Og så elsker jeg at bruge burrata, Gorgonzola, Parmesan, Pecorino og andre fastmodnet oste sammen med min pasta! Om det så er ovenpå pastaen, i en sauce eller når man bager det i ovnen til fx bagt pasta.
Mine bedste pasta opskrifter
Fra den hurtigste one pot pasta til den gode hjemmelavet frisk pasta. Du finder her i opskriftarkivet en lang række opskrifter på pasta, som du er velkommen til at bruge, når du lige står og mangler inspiration til et godt måltid mad.
Pasta er essentiel til alt fra lasagne, fordi en lasagne kræver pastaplader der lægges i lag med kødsauce og ost. Generelt er pasta bare fantastisk med ost, og derfor kan jeg anbefale min opskrift på pasta Alfredo eller cacio e pepe. Prøv selv, mums! Du kan med fordel opgradere lidt og tilføje kylling til den cremede pastaret.
Jeg har været godt omkring i pastaens verden, og elsker at lave både helt klassisk, italienske pastaretter som fx bolognese eller kødboller i tomatsauce.
Andre gange laver jeg mere nordisk-inspirererede pastaretter, fx pasta med græskar og svampe eller røget laks. Og så er pastaretter med fløde og bacon altid godt!
Pastaretter til frokost
Pastaretterne er behøver ikke kun være noget man spiser til aftensmad. Pasta er også genial til frokost, hvis du fx arbejder hjemme eller har et komfur til rådighed.
Pastasalater er også formidable til frokost, da de kan spises kolde. De er derfor også gode i madpakken, og du kan tilmed forberede pastasalaten dagen før. Så hvis du har noget pasta tilovers fra aftensmaden kan du bruge det til en lækker pasta salat til frokosten dagen efter, og vende den med en god dressing eller pesto inden du skal spise.
Nemme pastaretter til alle anledninger
En god pastaopskrift kan man altid bruge, ikkesandt? Jeg mener pasta er perfekte til både hverdag og fest! En klassisk italiensk pasta bolognese, der har fået lov at simre i flere timer, serveret i en fin skål med et bjerg af friskrevet ost – dét kan alle da lide! Og skulle du have noget til overs kan du lave bagt pasta i ovnen – det er sådan en skøn hverdagsret.
Pasta er rimelig fool-proof, når du skal lave et nemt måltid mad, og derfor er der nok også mange af os, der spiser det i løbet af ugen. Men hvis du gerne vil tage dit italienske game til et nyt niveau, så prøv også at lave din egen pasta og sauce fra bunden – dét kan sagtens bruges som gæstemad, når det skal være fint – eller til en romantisk aften med kæresten. Var der nogen der sagde Lady og Vagabonden?