Spidskål
Opskrifter med spidskål
Spidskål er fantastisk kålsort, på grund af dens milde smag. Spidskål kan tilberedes på mange forskellige måder. Fjern de yderste blade og halvér kålhovedet så du har to halve – derefter kan gå igang med alverdens skønne opskrifter. Du kan bage spidskålet med urter, lave stegt spidskål, dampe spidskålen, grillen det på en sommeraften eller snitte spidskålen i tynde strimler til spændende og sprøde salater. Både simple salater, men også i asiatiske mad er spidskål lækkert.
Spidskål er perfekt som hovedingrediens til en lækker og sprød salat – både i sommermånederne og efteråret, hvor spidskål er i sæson. Du kan tilpasse med årstidens frugter og bær, og vende med en skøn dressing der passer til. Spidskålssalater er nemlig altid lækkert som tilbehør og en dejlig grøntsag i mange opskrifter.
Spidskål går godt i sammenspil med andre grøntsager samt kødudskæringer. Spidskål er derfor også fantastisk som alternativ til salat i fx lækre wraps, sandwich eller pitbrød. I mange tilfælde kan du også erstatte hvidkål med spidskål. Sammen med spejlæg eller pocheret æg, har du desuden en simpel frokost.
Om spidskål
Spidskål er en genkendelig kålvariant, med dens kegleformet facon. Den er god i rå form eller tilberedt. Spidskål findes i to varinater: Lilla/rød spidskål og det mest velkendte, grønne.
Spidskål er rig på C vitamin – dog ikke i lige så høj grad som fx hvidkål. Men det er mindre kraftigt i smagen, hvorfor det kan noget andet.
Sæson for spidskål
Det er oplagt at lave mad med spidskål, når det er i sæson. Spidskål er i sæson fra juni til oktober, hvilket betyder vi har mange måneder til at nyde den sprøde sommerkål. Når det er i sæson har spidskålen også flere vitaminer i sig, hvilket betyder det er endnu mere sundt at spise i sæson.
Holdbarhed for spidskål
Spidskål kan opbevares i køleskabet hvor det har den bedste holdbarhed. Kom spidskål i en tætsluttende beholder eller plastikpose, så kan det holde sig i op til 3 uger. Du kan også passende snitte det fint og komme i poser til en uge ad gangen, for at spare tid. På den måde gør du det også nemmere for dig selv at forberede til spidskålsopskrifterne.
Gode tips til tilberedning af spidskål
- Fintsnittet spidskål er lækkert som fyld i supper og gryderetter
- Vedlæg hårde krydderurter og hvidløg når du steger eller bager spidskål, så du arbejder mere smag ind i kålen
- Fintsnittet spidskål passer godt med hakket oksekød, hakket kyllingekød eller svinekød, stegt på panden med krydderier som fx karry
- Fintsnittet spidskål er skønt i salater med fx nødder og kerner samt årstidens frugter og bær, prøv fx en spidskålssalat med æbler.
- Du kan fermentere med spidskål og lave sauerkraut.
Spidskål er genialt tilbehør, da den både er nem at lave – og samtidig er kålen jo super sund.