Fuldkornsvafler – gode til morgenmad, frokost og aftensmad!

Fuldkornsvafler uden banan

Hvad er bedre end at starte en lørdag eller søndag morgen med sprøde vafler? Jeg vågnede denne morgen og fik virkelig lyst til at bage mig nogle fuldkornsvafler med “nutella”. Jeg havde alle ingredienser i køkkenet, så det tog mig ikke mange minutter at få bikset dejen sammen til nogle vafler. Dagen i dag skal ellers bruges på at arbejde lidt og så en gåtur og kaffedate med en veninde.

Jeg elsker vafler, og mine yndlingsvafler lige for tiden er med citron, nemlig disse citronvafler. Men de er altså skarpt efterfulgt af disse sunde vafler bagt med med fuldkornsmel.

Fuldkornsvafler med et twist af mandel

Fuldkornsvafler

Fuldkornsvafler en så lækkert, og hvad er bedre end at starte morgenen med sprøde vafler? Her får du en opskrift på hjemmebagte vafler med fuldkornsmel.
5 fra 6 stemmer
Antal: 6 Stk
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse10 minutter
I alt20 minutter

Ingredienser

Noter

TIP: Vaflerne kan fryses. 

Fremgangsmåde

  • Blend mælk, kokosolie, salt, vaniljepulver, bagepulver og æg sammen i en blender. 
  • Tilsæt derefter mel, mandler og blend det godt til massen er ensartet og uden klumper.
  • Varm vaffeljernet op og kom 4 spsk dej ind midt på jernet og bag vaflerne i ca. 2-4 minutter til de er lettere gyldne.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Opskrift på sunde vafler med fuldkorn

De er sprøde udenpå, ligesom en lækker vaffel skal være. Dog er de ikke så søde, så de kunne også bruges som alternativ til frokost. Men man kan også komme en god klat syltetøj på, eller min højtelskede chokoladecreme, og så har man altså en lækker sød vaffel.

Vaflerne er uden tilsat banan, som jeg ellers ofte bruger i sådanne typer vafler, da jeg elsker den naturlige sødme de tilfører. Så hvis ikke du synes vaffeldejen er sød nok til morgenmaden, så blend en banan med i blandingen eller hop over på min opskrift på bananvafler.

Disse vafler med fuldkornsmel er lækre til morgenbordet som en del af en brunch, evt. med friske bær til, men kan også bruges til frokost eller til dessert med lidt vaniljeis til. Måske endda til aftensmad, hvem ved?

Opskrift på fuldkornsvafler

Hjemmebagte vafler med få ingredienser

Denne opskrift på vafler er utrolig nem at lave, og så indeholder den få ingredienser. Fuldkornsvaflerne smager dejligt, og har en god konsistens med en blød midte. Det kræver selvfølgelig at man har et vaffeljern, men mon ikke de fleste små hjem i Danmark efterhånden kan prale af at have sådan ét. Ellers er der her en rigtig god undskyldning for at få købt et vaffeljern!

Inspiration til flere vaffelopskrifter:
Klassiske, sprøde og nemme vafler som er gode til dessert. De er så dejligt sprøde, krydrede og kan serveres med is, flødeskum og syltetøj.

Fuldkornsvafler med et twist af mandel

Jeg bruger en fuldkorns speltmel til opskriften, men du kan også sagtens bruge en anden grov type mel. Hvis du gerne vil snyde øjet lidt, kan du eventuelt bruge hvid fuldkornshvede. Og ellers kan du bare bruge det, du nu har stående. 

Udover mel bruger jeg også mandler i opskriften, hvilket giver en lækker smag. I stedet for at blende dejen, kan du også bruge mandelmel. Det giver en finere konsistens, men jeg kan nu godt lide, at der er lidt bid i vaflerne fra det lille twist af mandler.  

Fuldkornsvafler
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1012
5 from 6 votes (6 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

4 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments