Bagt pasta med tomat og mozzarella

bagt pasta opskrifter

Til de travle hverdagsaftener, hvor man ikke har lyst til at bruge timer i køkkenet, men alligevel har lyst til noget lækkert … Så kommer denne ret som kaldet! Det er en simpel opskrift, som også børn elsker. Jeg har selv haft fornøjelsen af at teste opskriften sammen med en venindes børn, og den var godkendt! Du kan også med ro i sindet have børnene med i køkkenet, når denne ret skal laves, da der ikke er noget der skal skæres eller snittes. 

bagt pasta opskrifter

Bagt pasta med tomat

Bagt pasta med tomat og mozzarella er en nem lækker hverdagsret, som kan laves på kun 25 minutter. Bag pastaen i fad og lav retten vegetarisk med grøntsager.
5 fra 4 stemmer
Antal: 4 Personer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse15 minutter
I alt25 minutter

Ingredienser

  • 400 g pastaskruer
  • 500 g tomatsauce
  • 2 stk mozzarellakugler
  • salt og friskkværnet peber
  • ½ bundt basilikum

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 180° varmluft.
  • Kog pastan efter pakkens anvisning (ca. 10 minutter) i let saltet vand.
  • Hæld vandet fra pastaen – gem gerne 0,5 dl af vandet.
  • Vend pasta sammen med tomatsauce, lidt af kogevandet og kom det i et ildfast fad og fordel det godt. 
  • Riv frisk mozzarella i stykker og fordel ud over. 
  • Krydr med salt og peber. 
  • Bag i ovnen i ca. 12-15 min. til osten er smeltet. 
  • Server med frisk basilikum på toppen. 
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Bagt pasta i fad med tomat

I den helt nemme variant af denne opskrift, køber man en tomatsauce i supermarkedet. Det kan gøre retten mere overskuelig. Hvis du derimod vil lave det fra bunden, så laver du bare en tomatsauce på 5 minutter, hvor hakkede tomater og hvidløg blendes sammen med krydderier. Herefter skal der koges en valgfri pasta og så skal det vendes sammen og ind i ovnen. Wupti, verdens nemmeste aftensmad har du klar på 25 minutter. Hvis du har mod på at lave din pastaen selv, så tjek min pasta opskrift.

Det er også oplagt at bruge en rest fra gårsdagens aftensmad. Hvis du fx laver pasta i tomatsauce eller en af mine hverdagsklassikere – one pot pasta med kylling – så kan du blot gratinere denne ret. Altså i et fad med ost på og ind i ovnen. Så bliver det lidt mere spændende at spise rester. 

bagt pasta i fad

bagt pasta med mozzarella

Ovnbagt pasta med ost

Jeg vil sige, at osten her er en ret vigtig ingrediens. Du kan bruge lige den ost du har lyst til, fx mozzarella, som jeg bruger i denne opskrift. Prøv også gedeost eller gorgonzola, hvis retten ikke behøver at være børnevenlig. Det smager nemlig så godt, når det smelter. 

Skal pastaretten være ekstra cremet, så tøv endelig ikke med at vende en rest flødeost eller mascarpone i tomatsaucen. Generelt er retter som disse en rigtig fin måde at få brugt rester på, da det hele bare kan blandes samme og med sikkerhed komme til at smage godt. 

Nem opskrift på bagt pasta i ovnen

Når først pastaretten er i ovnen, så passer den jo sig selv. Så den del er super simpel og nem. Og herudover er der sådan set ikke meget andet, der skal gøres, end at pastaen skal koges og saucen skal laves. Som udgangspunkt skal du følge den angivne kogetid på pakken med pasta, men træk gerne et par minutter fra. Pastaerne vil nemlig koge færdigt inde i ovnen. 

Variationer af bagt pasta og gode tips

Ovnbagt pasta er en ret, der kan justeres på utallige måder og tilpasses dine smagsløg eller din køleskabskuffe. Det er virkelig en genial ret, når der skal bruges rester af diverse kedelige grøntsager, urter eller mejeriprodukter. 

Prøv fx at lave en bagt pasta med grøntsager, fx aubergine, svampe, peberfrugt eller hvad end du nu har i overskud. Skær det i tern eller riv det i strimler, og kog det med, når du laver tomatsaucen. Så har du en nem og lækker vegetar pastaret. 

Hvis du har en sjat fløde stående, som mangler at udtjene sit formål, så skal du endelig heller ikke holde dig tilbage. Det passer perfekt i sådan en omgang bagt pasta. En rest bolognese vil også sagtens kunne bages med eller hvad end du har af pastasovs-rester. Prøv dig frem!

Ovnbagt pasta er også lækre rester at have, da det bliver peppet op af gratineringen. Derfor kan det sagtens spises til frokost eller tages med på madpakken uden at blive kedeligt. 

bagt pasta opskrift

bagt pasta med tomatsauce og basilikum

Bagt pasta
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 985
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments