Ærter a la francaise
Ærter a la francaise smager så godt! Franske ærter er en slags salat, som laves på grønne ærter med bacon og sprødt hjerte. Det er skønt tilbehør til kylling, kalv eller fisk – altså generelt de lyse og lette retter. Det er en super simpel ærte opskrift, som du hurtigt kan bikse sammen, hvis du mangler lækkert tilbehør til aftensmaden.
Ærter a la francaise med salat
Franske ærter med salat kan serveres både til frokost og aftensmad. Til frokost kan retten fint serveres for sig selv, gerne med brød til. Til aftensmad fungerer retten virkelig godt som tilbehør. Retten stammer fra Frankrig, og det er selvfølgelig også tydeligt i navnet Ærter a la francaise.
I denne opskrift skal man tilberede hjertesalaten, dvs. det får en tur på panden sammen med de øvrige ingredienser. Det lyder måske underligt, men prøv det – det smager så godt og giver en dejlig friskhed!
Vild med grønne ærter? Prøv min lækre og cremede ærtesuppe med bacon eller en sprød salat med radiser og ærter.
Opskrift på franske ærter med bacon
Grønne ærter med bacon er meget nemt at lave. Først skal ærter tøes op, så skal først bacon og så løg steges og til sidst tilsættes også ærter og hjertesalat til panden.
I stedet for at lave franske ærter med salat, kan man også servere retten med spidskål. Prøv fx at servere de grønne ærter med bacon oven på et smørstegt spidskål.
Ærter a la francaise
Ingredienser
Ærter a la française
- 20 g bacon
- ½ stk løg
- 200 g frosne ærter
- ½ stk hjertesalat
- 30 ml hvidvinseddike*
- salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
Ærter a la francaise
- Tø de frosne ærterne hurtigt op i lidt vand.
- Hak løg fint og snit hjertesalat i fine strimler.
- Skær baconen i små tern, og steg dem af i en gryde på medium varme.
- Tilsæt løget til gryden, når bacon er begyndt at blive gyldent. Lad løget stege med i ca. 15 sekunder.
- Tilsæt derefter ærterne og fintsnittede hjertesalat. Smag til med salt og peber.
Tip til grønne ærter med bacon
- Ærter a la francaise fungerer allerbedst til lyse retter. Servér derfor det franske tilbehør til fx fisk, kylling eller lam.
- Du kan skifte bacon ud med serranoskinke, hvis du foretrækker.
- Retten laves typisk med frosne ærter, men du kan selvfølgelig også lave den med friske.