Æbletrifli med hasselnødde-knas og flødeskum
Trifli med æbler er en skøn og klassisk dessert, der både er nem at lave og perfekt til alle årstider. Denne æbletrifli med hasselnødde-rasp og flødeskum er kendt for sine mange smagslag, der giver en fantastisk balance mellem sødt, syrligt og sprødt. Trifli med æble er en oplagt mulighed, når du vil forkæle dine gæster eller bare forkæle dig selv med en lækker dessert.
Æbletrifli med flødeskum
Ingredienser
Æblemos
- 800 g æbler (skrællet)
- 1 stk vaniljestang
- 90 g sukker
- 100 ml vand
- 1 stk citron
Æblekagerasp
- 60 g hasselnødder*
- 30 g smør
- 100 g rasp
- 30 g rørsukker*
- ¼ tsk flagesalt
Flødeskum
- 300 ml piskefløde
- 10 g flormelis
Noter
- Tip: Æblemos og hasselnødderaspen kan laves dagen før. Æblemos kan opbevares på køl og raspen i en lufttæt beholder på køkkenbordet, når det er kølet helt af.
Fremgangsmåde
Æblemos
- Skær æblerne i grove tern, og kom dem i en gryde med de øvrige ingredienser.
- Kog det hele sammen på medium varme i ca. 15 min. Smag til med saften fra en citron og evt. ekstra sukker, hvis du synes. Men vær opmærksom på, at der også kommer sødme fra æblekageraspen.
Æblekagerasp
- Rist hasselnødder til de er lettere gyldne.
- Smelt smørret ved og tilsæt rasp til panden. Rør rundt i raspen i ca. 5 minutter, til raspen bliver gylden, og ikke brænder på.
- Kom til sukker på og lad det hurtigt smelte. Drys med lidt flagesalt. Når det er smeltet røres der rundt og panden tages af blusset. Lad den afkøle på en tallerken.
Saml æbletriflien
- Kom piskefløde og flormelis i en skål og pisk den luftig og let lige inden servering.
- Kom først rasp i bunden af 4 små glas. Dernæst æblemos, rasp igen, æblemos og afslut så med flødeskum.
Nem opskrift på æbletrifli med hasselnødde-rasp og flødeskum
Denne nemme opskrift på æbletrifli med hasselnødde-rasp og flødeskum er en perfekt dessert til både hverdag og fest. Kombinationen af syrlige æbler, sprød hjemmelavet rasp med hasselnødder og blød, luftig flødeskum skaber en skøn smagsoplevelse.
Æblerne koges let med sukker og vanilje, før de lægges i lag med den hjemmelavede sprøde rasp og flødeskum. Det er en enkel, men utrolig lækker dessert, der kan forberedes på kort tid, og som med garanti vil begejstre dine gæster.
Prøv også:
Hvis du har mange æbler i haven kan du se over 30 lækre opskrifter med æbler her.
Tips til en perfekt hjemmelavet æbletrifli
For at sikre, at din æbletrifli bliver så lækker som muligt, kan du variere opskriften efter din egen smag. Her kommer nogle gode bud på, hvordan du også kan lege lidt med ingredienserne.
- Æbler: Når det kommer til hjemmelavet æbletrifli, er friskhed og kvalitet afgørende. De bedste æbler til æbletrifli er dem, der både har en god sødme og en let syrlighed. Det er vigtigt at vælge æbler, der holder deres struktur under tilberedningen, så du får et saftigt, men stadig fast æblelag i desserten. Gode valg kan være æblesorter som Granny Smith eller Ingrid Marie, der begge har den perfekte balance af smag.
- Knas: Hvis du elsker lidt ekstra knas, kan du tilføje flere hakkede hasselnødder eller andre nødder.
- Smag: Du kan også eksperimentere med at tilsætte lidt revet citronskal til æblerne for at give et frisk pift.
- Krydderier: I stedet for vanilje, kan du bruge kanel eller kardemomme i æblemosen.
En trifli med æbler og flødeskumslag kan serveres både lun eller kold, alt efter hvad du foretrækker. Når du serverer den kold, kan den med fordel laves på forhånd og stå i køleskabet, så smagene kan sætte sig.
Denne opskrift på hjemmelavet æbletrifli er en sand klassiker, som du kan nyde året rundt. Kombinationen af de syrlige æbler, den sprøde rasp med hasselnødder og den bløde flødeskum gør denne dessert til en favorit hos mange. Så næste gang du får lyst til en lækker og nem dessert, er trifli med æbler et oplagt valg!