Sød kartoffel med fennikel og hel boghvede i sennepsdressing

Blåbærsmoothie med hjemmelavet sprød granola

Blåbærsmoothie med hjemmelavet sprød granolaBlåbærsmoothie med hjemmelavet sprød granola – I var flere der efterspurgte opskriften på begge dele. Jeg har nu derfor skrevet opskriften ind til Jer. To simple opskrifter, hvor du med fordel kan forberede og derfor har morgenmad til det næste stykke tid.

Jeg spiser som regel yoghurt, grød eller smoothies om morgenen – ja, jeg er mest til det søde køkken, fra morgenstuden af.  Jeg kan rigtig godt lide at toppe min morgenskål med en sprød granola, og den skal helst være hjemmelavet. Det sparer mig penge og unødige tilsætningsstoffer.

Min granola er ikke så sød, og indeholder heller ikke raffineret sukker – derimod honning. Du kan selvfølgelig altid selv tilsætte mere sødme, alt efter behov. Du kan også, hvis du ønsker, tilføre en smag til granolaen, f.eks. med 2 spsk. kanel eller kakaopulver. Det smager også rigtig godt!

Vil du også lave dig en hjemmelavet mysli, kan du se denne opskrift: Hjemmelavet sprød mysli uden sukker. Den er ikke lavet i ovnen, men på panden. Ret simpelt.

{ Blåbærsmoothie med hjemmelavet sprød granola }

Smoothie
1 frossen banan
100 g blåbær
1 dl edamamebønner
1 tsk hampefrøskaller
1 dl væske, fx mælk eller vand

Granola, stor portion 
250 g havregryn
50 g græskarkerner
100 g rosiner eller tørrede tranebær
100 g hele mandler
50 g boghvedekerner
50 g poppede quinoa (kan udelades)
3 spsk kokosolie
3 spsk honning
et nip flagesalt


Smoothie: kom alle ingredienserne i en blender (jeg bruger denne) og blend det hele til en cremet og jævn masse. Hæld smoothien i en skål eller drik den med sugerør. Top med granola og kokosflager. Velbekomme.

Granola: alle tørre ingredienser blandes. Smelt kokosolien over svag varme og kom honningen i til den er opløst. Kom de tørre ingredienser i kokosolie-blandingen lidt efter lidt og massér det hele godt sammen.

Beklæd en bageplade med bagepapir og fordel blandingen herpå. Bages i 15-20 minutter til det er lettere gyldent – vend/rør gerne hver 5. minut.

Lad det køle helt af og kom den sprøde granola i en lufttæt beholder eller et patentglas.

Blåbærsmoothie med hjemmelavet sprød granola Blåbærsmoothie med hjemmelavet sprød granola

TAK, FORDI DU LÆSER MED ♥

Hold dig også opdateret på min Facebookside, eller Instagram og Bloglovin

Kærligst Maria Charlotte

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sød kartoffel med fennikel og hel boghvede i sennepsdressing