Annonce

Tortilla pizza med to slags fyld

Tortilla pizza med skinke

Skal det være nemt, bæredygtigt og lækkert på samme tid, så skal det være tortillapizza! Det er den perfekte måde at få opbrugt sine tortillapandekager på, hvis du fik dem dagen før, men ikke har lyst til at spise dem på samme måde to dage i streg. Du kan tilmed få brugt op af køleskabets grøntsager eller kød. 

Det er mega nemt og tager ingen tid at lave sådan en tortilla pizza! Så denne her opskrift kan du fremover altid finde i kategorien aftensmad på under 30 minutter. For det tager nemlig kun 15 minutter at lave. Om du vælger at lave opskriften med udgangspunkt i at få en hurtig snack eller en nem aftensmad kan du være kreativ med dine toppings eller finde inspiration i bunden af dette indlæg.

Tortilla pizza opskrifter med parmaskinke

Tortilla pizza

Tortilla pizza lavet af tortillapandekager og toppet med forskellige spændende fyld. Jeg giver dig to forskellige idéer til fyld på tortilla pizza nedenfor.
5 fra 1 stemme
Antal: 4 Stk
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse10 minutter
I alt15 minutter

Ingredienser

Base

  • 4 stk tortillapandekager
  • 100 g tomatsauce
  • 1 stk mozzarellakugle

Tortillapizza med Serranoskine

  • 100 g Serranoskinke
  • 50 g rucola
  • ¼ bundt basilikum
  • 20 g Parmesan
  • 15 g olivenolie*
  • 0,5 stk citron

Tortillapizza med trøffel

  • 0,5 stk trøffel
  • ¼ bundt basilikum
  • 20 g Parmesan
  • 30 g trøffelolie

Fremgangsmåde

  • Varm ovnen på 200° varmluft med en bradepande.
  • Læg i alt fire tortillapandekager på et bagepapir og smør hver tortillapandekager med tomatsauce og fordel ligeligt med brudstykker af mozzarella på hver bund. 
  • Træk bagepapir over på den varme bageplade og bag tortillapandekagerne i 8 minutter, til de er lettere gyldne i kanten og mozzarellaosten er smeltet. 
  • Klargør fyld imens. 

Tortillapizza med Serranoskine

  • Placer skiver af Serranoskine på hver tortilla, anret med rucola, lidt basilikumsblade og riv flager af med parmesan på. Drys med lidt olivenolie og evt. citronsaft – smager dejligt!

Tortillapizza med trøffel

  • Placer skiver af trøffel på hver tortilla, drys med lidt basilikumsblade og riv godt med parmesan på toppen. Afslut med trøffelolie, hvis du har. Eller olivenolie.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Tortilla pizza med parmaskinke

Når jeg skal have pizza er det sikre valg næsten altid den med parmaskinke og rucola. Den smager bare altid helt fantastisk og det gør den også i denne sammenhæng, hvor pizzabunden er en tortillabund. Jeg topper med parmaskinke/serrano skinke, frisk efter de har været i ovnen. Og selvfølgelig noget rucola der giver en god bitter skarp smag der står godt til fedmen i skinken. Det er sundt og nemt. 

Inspiration til toppings

  • Soltørrede tomater, artiskokker eller oliven
  • Pepperoni
  • Svampe
  • Tynde skiver af kartoffel
  • Pesto, fx grøn pesto eller rød pesto

Et ekstra tip er at gå ind på din yndlings pizzarias hjemmeside, og se hvad der er af topping der. Så skal du nok finde det bedste toppings til din sunde pizza på tortilla. 

Tortilla pizza med skinke

Tortilla pizza på 10 minutter

Opskrift på to slags tortilla pizza med mozzarella 

Tortilla pizza kan tilpasses enhver smag. Her er to forskellige bud, begge med tomatsauce og mozzarella som base. Klassisk, lækkert og nemt. Pizza på tortilla kan nemlig laves med fx serranoskine og ruccula en klassiker som kun er blevet endnu nemmere når den laves på en tortilla pandekage. Et andet forslag herfra er at lave en lukus pizza på tortilla pandekagen med trøffel og parmesanost. Det gør det lidt mere overskueligt og lidt mindre skræmmende, at skulle have trøffel, som ellers er så fint. 

Men alt i alt er det super alsidigt. Du kan komme alverdens fyld på, forskellige skinke, pepperoni, kartoffel eller holde den vegetarisk. Det er en god måde at få fikset aftensmad på ingen tid og så er den også sund. 

Pizza på tortilla pandekager

Det tager vitterligt kun 15 minutter at lave, og du kan forberede op til fire tortilla per bradepande. De skal kun have 8 minutter i ovnen, så hvis I er mange kan du lave mad til en hel hær af sultne maver på ingen tid.

Du kan bruge hjemmelavet tortilla pandekager eller en rest/ eller købe til formålet. Rester fra gårsdagens taco kan få nyt liv i form af tortillapizza og ny smag alt efter hvad du lyster. Du kan jo også sagtens lave en mexicansk tortillapizza med salsa og cheddar som base og så få brugt det overskydende kød samtidig. Sådan bekæmper du både sult og madspild!

Vegetarisk tortilla pizza

Tortilla pizza opskrifter med fyld

Hurtig tortilla pizza til aftensmad
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 980
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments