Rabarberkage med mandler er aldrig en dårlig idé. Jeg elsker virkelig rabarber, og nu da de endelig er i sæson skal dette også udnyttes. Jeg kan både spise dem rå, men særligt rabarberkage har jeg en svaghed for. Jeg elsker når den søde kage, kombineres med det syrlige fra rabarberne. Dette resulterede i denne rabarberkage med smag af mandel, som desuden er i en sundere udgave.
Jeg er så heldig, at min farmor har rabarber i haven, og nu da de titter frem plukkede jeg en god ‘buket’ sidst, da jeg var hjemme og besøge hende. Jeg frøs nogle af dem ned, og de resterende blev til kagen her.
RABARBERKAGE MED MANDLER
Rabarberkagen smager dejligt af mandler og er er bagt med fuldkorn – det fungere ret godt. Du kan også blot erstatte med hvedemel eller en glutenfri meltype, fx boghvede. Vil du prøve flere opskrifter med rabarber, så kunne disse måske være noget: sundere rabarbertrifli med knas, sunde rabarbermuffins eller rabarberkompot.
FÅ OPSKRIFTEN PÅ NEM RABARBERKAGE HER:
RABARBERKAGE MED MANDLER
Ingredienser
- 50 g smør
- 100 g kokossukker, eller rørsukker
- 2 stk æg
- 150 g græsk yoghurt, eller skyr
- 1 spsk mandelessens
- 70 g mandelmel*
- 130 g hvedemel eller speltmel
- 1 tsk bagepulver*
- 1 tsk kardemomme*
- et lille nip salt
- 200 g rabarber
- mandelflager til toppen
Tilbehør
Sådan gør du
- Pisk sukker og smør luftigt. Tilsæt et æg ad gangen, mens der piskes.
- Tilsæt mandelekstrakt samt skyr og pisk fortsat et par minutter.
- I en anden skål blandes mel, bagepulver, kardemomme, vanilje og salt. Tilsæt de tørre ingredienser til æggemassen, lidt af gangen og rør godt til massen er ensartet. Dejen skal være tyk og lidt klæbrig.
- Skær rabarberne i tern, på 2 cm.
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
- Smør en springform grundigt og tag halvdelen af dejen og kom heri. Fordel ca. halvdelen af rabarberne på, og kom andet lag dej ovenpå.
- Fordel igen (lidt flottere) rabarberne på. Drys til sidst med mandelflager.
- Bag kagen i omkring 15-20 min til kagen er fast i midten – mærk efter med en gaffel. Nyd den med skyr eller cremefraiche.
- Velbekomme.
Skriv en kommentar