Pasta med rejer og hvidløg

Pasta med tigerrejer og hvildløg

Her kommer en skøn pasta med rejer og hvidløg. En dejlig ret, som både kan være nem hverdagsmad og fornem gæstemad. I denne opskrift kombinerer jeg tigerrejer, hvidløg og persille med masser af citron og selvfølgelig god pasta. Det er så velsmagende og frisk en ret!

Du kan bruge frisk eller tørret pasta til pasta med tigerrejer. Jeg laver gerne retten som linguine med rejer, men spaghetti eller fettucine er mindst lige så godt! Der er selvfølgelig intet, der slår frisk pasta med rejer, men tørret pasta kan altså også godt klare jobbet.  

Nem aftensmad med rejer og pasta

I hverdagens løb sætter jeg min lid til nemme pastaretter. Jeg elsker hurtige, simple retter, som kan laves på under 30 minutter, så man ikke behøver at stå længe i køkkenet på en i forvejen travl hverdag. 

Cremet pasta med rejer og hvidløg er præcis sådan en ret. Det er en nem og hurtig pastaret, som bare smager så godt. Det er jo pasta med hvidløgsrejer, what’s not to like??

opskrift på pastaret med rejer og hvidløg

Opskrift på pastaret med rejer og hvidløg

I min opskrift på pasta med tigerrejer starter man med at koge pastaen. Laver du frisk pasta med rejer, skal pastaen nærmest kun lige dyppes i vandet, for pastaen må endelig ikke overkoges. Laver du tørret Linguine med rejer, så koger du bare pastaen 1 mindre end pakkens anvisning.

Imens pastaen koger, gør du klar til saucen på en pande. Først skal hvidløg steges og så skal tigerrejerne tilsættes uden skal og have et par minutter. De må endelig ikke få for meget. Jeg tilsætter desuden sukkerærter, bare lige for at få lidt grøntsager. Sukkerærter passer rigtig godt med tigerrejerne og giver en god tekstur. 

Sukkerærterne tilsættes samtidig med pasta, persille og citronsaft – og pastavand. Vil du have en cremet pasta med rejer, så er kogevandet fra pastaen alfa omega. Det indeholder nemlig stivelse fra pastaen, så når du rører pasta, rejer osv. sammen, bliver retten cremet. Du kan også tilsætte lidt fløde for at gøre den endnu mere cremet, men det er ikke nødvendigt. 

Pasta med hvidløgsrejer og hvildløg

Pasta med rejer og hvidløg

Lækker og nem opskrift på oasta med rejer, hvidløg og persille. En hurtig og simpel pastaret med tigerrejer, som laves på under 20 minutter.
5 fra 1 stemme
Antal: 2 personer
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse15 minutter
I alt20 minutter

Ingredienser

  • 250 g tørret pasta
  • 1 tsk flagesalt
  • 1 fed hvidløg
  • 30 g olivenolie*
  • 20 g smør
  • 125 g tigerrejer
  • 10 stk sukkerærter
  • ¼ bundt bredbladet persille
  • 1 stk citron
  • salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

  • Sæt en gryde med vand over og bring det til kogepunktet. Kom salt i og kog pastaen 1 minut mindre, end anvist på pakken.
  • Snit hvidløg fint, og steg det på en pande i olie og smør.
  • Fjern rejernes skal og steg det med i ca. 1-2 minutter.
  • Kom pastaen med 4 spsk af kogevandet ned til rejerne og tilsæt fintsnittede sugersnaps, grofthakket persille samt saften fra en citron. Rør det hele sammen i ca. 1-2 minutter, indtil retten har samlet sig.
  • Krydr med salt samt peber og servér.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Tip til opskriften

Til pasta med hvidløgsrejer kan du bytte tigerrejerne ud med almindelige rejer eller vannameirejer, hvis du foretrækker dette. Hvis du er vild med sådan en hurtig pastaret med skaldyr, så prøv også min pasta med muslinger i en lækker flødesauce. Det er lige lækkert!

Pasta med rejer og hvildløg
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1007
5 from 1 vote (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments