Annonce

Græske frikadeller med feta

Græske frikadeller med feta

Jeg elsker smagen og duften af krydrede frikadeller, der er inspireret af middelhavet. Disse frikadeller er Keftedes – ægte græske frikadeller, som laves med feta. De er lækre til aftensmad, hvor de kan serveres med en masse andet tilbehør – alt fra tzatziki til græsk salat. 

Frikadellerne er nemme at lave, og så smager de vidunderligt. De kan laves med enten oksekød eller lam – og derudover er der rosmarin, hvidløg og selvfølgelig feta i til at give en fantastisk smag. Hvis du er til det græske køkken, så vil du virkelig elske de her frikadeller. 

Græske frikadeller med krydderier

Græske frikadeller med feta

Græske frikadeller med feta smager helt vidunderligt med fx tzatziki, i pitabrød eller fladbrød. Her får du en opskrift på ægte græske frikadeller med god smag.
4,67 fra 6 stemmer
Antal: 12 stk
Forberedelse20 minutter
Tilberedelse10 minutter
I alt30 minutter

Ingredienser

  • ½ stk løg
  • 2 kviste rosmarin
  • 1 fed hvidløg
  • 500 g hakket lammekød
  • 1 stk æg
  • 50 ml fløde
  • 50 ml vand
  • 30 g hvedemel
  • salt og friskkværnet peber
  • 65 g feta

Til stegning

  • 15 g smør

Køkkenudstyr

  • Stegepande

Fremgangsmåde

  • Hak løg fint og rosmarinkviste fint, pres hvidløg.
  • Alle ingredienser (minus feta) røres sammen i en skål til en jævn fars.
  • Til sidst vendes hakket feta forsigtig i farsen, så det ikke smatter ud i farsen.
  • Lad farsen hvile i 15 minutter. Rør herefter 50 g vand mere i farsen – det gør frikadellerne super saftige!
  • Varm en pande op på middelvarme. Tilsæt smør og lad det bruse op.
  • Form med en ske 12 frikadeller og steg dem gyldne på panden – ca. 2-4 minutter på hver side. Vend dem jævntligt, så de bliver gennemstegt.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Ægte græske frikadeller – også kaldet Keftedes

På græsk kaldes kødboller for Keftedes. Jeg elsker græsk mad for alle dets dejlige smage, og kød spiller en central rolle i det græske køkken. Derfor er disse saftige Keftedes også oplagte at lave, hvis man gerne vil spise et autentisk, græsk måltid herhjemme i Danmark. Det er fx virkelig lækkert at bruge dem som fyld i græske fladbrød.

Det er en super nem opskrift – alle ingredienser skal blot røres sammen undtagen feta, som tilføjes til sidst for ikke at blive rørt helt ud. Fetaen må gerne være i nogle små klumper. Herefter skal farsen bare hvile og steges nøjagtig ligesom almindelige frikadeller – du ved de klassiske af slagsen.

opskrift på græske frikadeller med feta

græske frikadeller med brød

Opskrift på græske frikadeller med feta 

Min yndlingsdel af den her opskrift er fetaen. Jeg elsker virkelig feta, og det smager SÅ godt i den her opskrift – det må endelig ikke udelades. Da fetaen gerne skal have masser af smag, gælder det også om at vælge den rigtige fetaost.

Så gå efter noget, der ligner mere rigtig feta end bare den klassiske salatost, som allerede er skåret ud og ikke smager hverken salt eller syrligt. 

Det er en god ide også at servere frikadellerne med feta til, fx bare i en skål ved siden af eller som en del af en salat. At bruge feta som den røde tråd binder fint måltidet sammen. 

Tip til græske frikadeller 

Hvis du ikke har prøvet at lave græske frikadeller før, så kommer der her et par tips og ideer til, hvordan du kan få det bedste resultat. 

  • Det er vigtigt at få farsen helt rigtigt. Det gør jeg ved at vente med at blande feta i til alle de andre ingredienser er rørt sammen, og desuden ved at tilføje lidt vand efter farsen har hvilet. Det gør nemlig kødbollerne saftige.
  • Du kan bruge enten oksekød eller lammekød – vælg det du foretrækker. Okse og lam er meget udbredt i Grækenland, så du kan altså ikke gå galt i byen med nogle af dem.
  • Du kan tilsætte flere krydderier til farsen, fx oregano og persille. 
  • Hvis du har lyst, kan frikadellerne også kommes på spyd og grilles, eller de kan laves i ovnen i stedet for på panden.   

Lækkert tilbehør til græske frikadeller 

Et græsk festmåltid skal gerne bestå af noget kød, som fx disse frikadeller, en salat, kartofler og noget dyppelse. Ovnkartofler eller rosmarin kartofler passer rigtig godt, især når det serveres med tzatziki eller fetacreme. Og så er en græsk salat eller måske en kikærtesalat oplagt tilbehør. Mums, så har du et luksus græsk måltid, som du kan nyde mens du drømmer dig dertil.

nemme opskrift på græske frikadeller med oksekød
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 980
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments