Dip
Mine bedste dip opskrifter
Det er lynhurtigt lige at røre en dip sammen, og så kan det altså løfte et måltid. De forskellige dips kan du bruge til alt fra kylling, laks, chips, brød osv. Det er kun fantasien der sætter grænser.
Til nachos hører der sig naturligvis guacamole til, det er en klassisk god dip som altså bare skal være hjemmelavet hvis du spørger mig! Jeg har derfor den bedste opskrift klar til dig her på siden.
Serverer jeg græsk mad er det som regel med en skålfuld tzatziki til. Det er så lækkert og den bedste dip til alt fra ovnfritter, lammekød og brød.
Om efteråret bruger jeg en græskarchutney med æble til indisk inspirerede gryderetter. Det er også en skøn dip, der bidrager med lidt sødt til de krydrede og stærke retter.
De perfekte dips som tilbehør til tapas
En cremet dip er perfekt til tapasbordet, sammen med andre skønne tapasretter. Jeg kan særligt anbefale min fetadip, som også er vidunderlig at smøre på brød eller at dyppe knækbrød i.