Hjemmelavet snacks til drinks og cocktails kan både bruges i forbindelse med fødselsdage, nytår, festlige lejligheder osv. Fx fungerer butterdejsgrissini med oliven til det hele, og det samme gør små brødhapsere med gedeost. Prøv også at lave dine egne honningristede nødder – en lækker sød-salt snack, som man kan sætte på bordet, når gæsterne kommer og inden maden serveres. Saltmandler er også et rigtig godt bud, der kan snackes til drinks. Men der er mange gode idéer her, som du kan bruge som inspiration, hvad end du mangler nemme snacks til drinks, vin, bobler, Asti, Champagne eller andet.