Asparges
Asparges opskrifter
Der findes mange lækre opskrifter med asparges. Her på siden får du en masse lækre opskrifter med asparges, som du kan bruges til inspiration.
Der er de helt klassiske asparges opskrifter, som tarteletter med høns i asparges, aspargessuppe og asparges med sauce hollandaise.
Opskrifter med grønne asparges
Jeg må indrømme at jeg er størst fan af de grønne asparges, der har den der milde ærteagtige smag og er nemmest at bruge. De kan med fordel grilles eller steges og serveres som simpelt tilbehør til enhver ret, eller de kan få lov at spille hovedrollen. Fx til frokost eller aftensmad.
Grønne asparges kan også bruges i varme retter. Jeg laver gerne asparges risotto på risottoris med denne grøntsag, som giver en sprødhed og et friskt udtryk til retten. En anden dejlig ret med asparges er denne forårskylling med grønne asparges.
Opskrifter med hvide asparges
De hvide asparges egner sig perfekt som en forret. Hvide asparges med hakkede æg og stenbiderrogn smager vidunderligt og er tilmed nemt at lave. Du kan også kombinere den hvide asparges med en generøs mængde hollandaise.
Hvornår er asparges i sæson?
Både grønne og hvide asparges er en forårsgrøntsag, der melder sin ankomst i maj og juni, og det er altså en relativ kort sæson. De grønne asparges kan du dog finde importeret året rundt, mens de hvide kun kan købes i de tidlige sommermåneder.
Hvad er forskellen på hvide og grønne asparges?
Forskellen på de grønne og de hvide asparges er sådan set bare måden de bliver dyrket på. Mens de grønne asparges får lov at skyde op af jorden, så bliver de hvide dækket af jord til de høstes, så de ikke får farve. Det har ret stor betydning for smag, og hvordan de tilberedes.
De hvide asparges skal skrælles og koges, mens de grønne både kan tilberedes eller spises rå og har en mere sprød smag.