Hjemmelavet Ragusa – lækkert nougatbrud

Hjemmelavet Ragusa opskrift

Drømmer du om at lave din egen hjemmelavede Ragusa? Denne lækre chokoladeklassiker kombinerer silkeblød nougat, knasende hasselnødder og bittersød chokolade i en mundvandsdrivende smagsoplevelse. Ragusa er det oplagte valg, hvis du vil imponere gæsterne eller forkæle dig selv med lidt ekstra luksus. Eller bare hvis du elsker nougat konfekt!

Nougat hører sig særligt til i julen, hvorfor hjemmelavet Ragusa fungerer helt perfekt som en del et slikfad med andet julekonfekt.

Hjemmelavet Ragusa opskrift

Hjemmelavet Ragusa / Nougatbrud

Hjemmelavet nougatbrud der smager som Regusa! En smagseksplosion af hasselnødder, nougat og chokolade. En utrolig lækker snack, som er nem at lave.
Ingen bedømmelser endnu
Antal: 18 stykker
Forberedelse15 minutter
Frysetid2 timer
I alt15 minutter

Ingredienser

Noter

  • For en luksuriøs version kan du tilsætte et et par dråber romessens i nougatlaget eller revet appelsinskal. 
  • Opbevares bedst i en tætsluttende beholder i køleskabet og holder sig frisk i 1-2 uger.
  • Kan sagtens fryses! 

Fremgangsmåde

  • Forvarm ovnen til 180°C.
  • Fordel hasselnødderne på en bageplade med bagepapir og rist dem i 8-10 minutter, indtil de er gyldne og skallen løsner sig.
  • Gnid skallen af med et rent viskestykke, når de er kølet lidt af. Tag 35 g fra, som du hakker helt fint. Gem evt. også lidt til drys senere.
  • Smelt nougat i en skål over vandbad.
  • Smelt halvedelen (100 g) af den mørke chokolade over vandbad eller i mikrobølgeovnen. Vend med de 35 g finthakkede hasselnødder. Vend de afskallede hasselnødder i.
  • Hæld den smeltede chokolade i en form (fx en lille bageform eller brødform) beklædt med bagepapir. Fordel chokoladen jævnt og kom nougatbladingen udover.
  • Smelt den resterende del af den mørke chokolade (100 g), og hæld chokoladen over nougatlaget og fordel jævnt. Drys med et nip flagesalt og evt. lidt ekstra finthakkede hasselnødder.
  • Lad din hjemmelavede Ragusa køle af på køl i minimum 2 timer, eller fryseren indtil den sætter sig.
  • Skær den i små firkanter med en skarp kniv.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Opskrift på nougat konfekt der smager af Regusa med kun 3 ingredienser

Søger du inspiration til at lave andet hjemmelavet konfekt? Så er dette nougatbrud virkelig en lækker måde at servere konfekt på. Det minder meget om Regusa i udtrykket og smager også af det. Jeg kan virkelig anbefale dig at prøve opskriften, fordi den er super nem. Du skal kun bruge tre ingredienser: Hasselnødder, nougat og chokolade. Dejlig simpelt.

De flotte store hasselnødder der ligger i lag med nougat giver knas i hver bid. Omkranset af chokolade. Det smager SÅ godt!

Hjemmelavet Ragusa – Den perfekte nougat konfekt til nougatelskeren!

Hjemmelavet Ragusa er ikke kun en fryd for smagsløgene, men også utrolig nem at lave. Med få ingredienser som mørk chokolade, mælkechokolade og blød nougat kan du skabe din egen version af denne klassiske konfekt. Mange sammenligner Ragusa med nougatbrud, da begge byder på den uimodståelige kombination af nougat og nødder. Forskellen er dog, at Ragusa har flere lag, der gør den ekstra raffineret.

Tip! Du kan tilpasse din Ragusa, så den passer til dine præferencer. Prøv for eksempel at tilsætte en spsk fintrevet appelsinskal i nougatmassen, eller eksperimentér med forskellige typer nødder. Ragusa er ikke kun forbeholdt julen, men kan nydes hele året rundt som en delikat snack eller dessert.

nougat konfekt med ristede hasselnødder

Sådan kan du servere de små nougat hapsere

Nougatbrud er alsidig og kan serveres på mange måder, alt efter anledningen.

Til kaffen eller teen: Server nougatbrud som en sød snack til en kop kaffe, cappuccino eller en krydret chai-te. Den søde nougat og nøddernes knas harmonerer perfekt med den bitre smag af kaffe eller de aromatiske noter i te.

Jule slikfadet: Nougatbrud passer godt sammen med andre småkager, trøfler og hjemmelavet konfekt på et dessertbord.

Som en værtindegave: Pak nougatbruddet pænt ind i cellofanposer og server det som en del af en gavekurv. Perfekt til værtindegaver eller julehygge.

Til en festlig brunch: Brug nougatbrud som en sød afrunding på en brunch. Server det sammen med frugtsalater, croissanter og små pandekager.

Hjemmelavet Ragusa med hasselnødder og nougat
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1101
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments