For en luksuriøs version kan du tilsætte et et par dråber romessens i nougatlaget eller revet appelsinskal.
Opbevares bedst i en tætsluttende beholder i køleskabet og holder sig frisk i 1-2 uger.
Kan sagtens fryses!
Fremgangsmåde
Forvarm ovnen til 180°C.
Fordel hasselnødderne på en bageplade med bagepapir og rist dem i 8-10 minutter, indtil de er gyldne og skallen løsner sig.
Gnid skallen af med et rent viskestykke, når de er kølet lidt af. Tag 35 g fra, som du hakker helt fint. Gem evt. også lidt til drys senere.
Smelt nougat i en skål over vandbad.
Smelt halvedelen (100 g) af den mørke chokolade over vandbad eller i mikrobølgeovnen. Vend med de 35 g finthakkede hasselnødder. Vend de afskallede hasselnødder i.
Hæld den smeltede chokolade i en form (fx en lille bageform eller brødform) beklædt med bagepapir. Fordel chokoladen jævnt og kom nougatbladingen udover.
Smelt den resterende del af den mørke chokolade (100 g), og hæld chokoladen over nougatlaget og fordel jævnt. Drys med et nip flagesalt og evt. lidt ekstra finthakkede hasselnødder.
Lad din hjemmelavede Ragusa køle af på køl i minimum 2 timer, eller fryseren indtil den sætter sig.