Confiterede andelÃ¥r – Confit de Canard


NÃ¥r skindet knaser, og kødet næsten falder fra benet, sÃ¥ ved jeg, at der er confiterede andelÃ¥r pÃ¥ bordet – ogsÃ¥ kendt som Confit de Canard, som er and der kogt i dens eget fedt. Det er sÃ¥dan en ret, der føles som noget, man har fÃ¥et serveret pÃ¥ en lille fransk bistro – men som du faktisk sagtens kan lave derhjemme.
Jeg er især vild med kontrasten mellem det salte, møre andekød og det helt sprøde skind. Lårene skal trække i køleskabet til næste dag, så det er ikke en ret, du finder på i sidste øjeblik. Til gengæld passer de stort set sig selv, når de først ligger i fedtet. Jeg lover dig, at det er ventetiden værd!

Confiterede andelÃ¥r – Confit de Canard
Ingredienser
- 4 stk andelår
- 15 g groft salt
- 10 hele peberkorn
- 2 fed hvidløg (finthakket)
- 3 kviste frisk timian
- 2 kviste rosmain
- 1 L andefedt
Fremgangsmåde
Dag 1
- Gnid andelårene med groft salt, peberkorn, hvidløg, timian og rosmarin. Læg dem i et fad, dæk dem til, og lad dem trække i køleskabet til næste dag.
Dag 2
- Tør forsigtigt overskydende salt af andelårene, men gem hvidløg, timian og peberkorn. Læg andelårene tæt i en gryden sammen med hvidløg, timian og peberkornene, og hæld andefedtet over, så de er helt dækket.
- Varm gryden langsomt op, og lad andelårene tilberede ved meget lav varme i cirka 1½ time. Fedtet må kun småsimre ganske forsigtigt. Man ved at kødet er færdigt, når det er helt mørt og let løsner sig fra benet.
- Lad lårene køle af i fedtet, hvis de ikke skal serveres med det samme. De skal være dækket helt af fedtet under opbevaring i køleskabet.
Inden servering
- Forvarm ovnen til 180°C, varmluft.
- Tag andelårene op af fedtet, og lad dem dryppe af. Brun dem først på en varm pande med skindsiden nedad.
- Sæt dem derefter i ovnen ved 180°C i ca. 10 minutter, til skindet er sprødt og gyldent.
Hvad er confiteret and – og hvad betyder confit de canard?
Confit de canard er fransk og betyder confiteret and. At konfitere betyder, at man tilbereder noget langsomt i fedt ved lav varme. Her er det andelår, der først får lov at trække med salt og krydderurter og derefter bliver møre i andefedt. Det er altså ikke det samme som fermenteret and – selv om ordene godt kan komme til at ligne hinanden lidt, når man søger efter en opskrift.
Lad os bare være ærlige: Det lyder måske som en avanceret fransk klassiker. Men selve princippet er dejligt ligetil, og resultatet er blændende lækkert. Jeg synes faktisk, at hjemmelavet andeconfit er noget helt særligt, fordi du både får det saftige kød og kan give skindet præcis den sprødhed, du holder af.
Jeg kan virkelig anbefale at bruge den plukkede andeekød i en en burger med and:

Opskrift på confiteret andelår – langsom varme gør forskellen
Det vigtigste ved tilberedning af confiteret and er at holde varmen lav. Fedtet skal kun bevæge sig ganske forsigtigt omkring lårene – ikke bulderkoge. Så får kødet tid til at blive mørt uden at blive tørt. Du kan kende det på, at det let løsner sig fra benet.
I denne confit de canard opskrift foregår selve confiteringen i en gryde. Søger du efter confiteret and i ovn, er det værd at kende forskellen: Her kommer ovnen først i spil til sidst, når lårene skal være gennemvarme og have hjælp til det gyldne skind. Det er altså de langsomt tilberedte lår, der er grundlaget for det sprøde resultat.
Gode råvarer til confiterede andelår
Der er ikke mange ingredienser i en god gammeldags confit, så hver enkelt får lov at gøre sit. Jeg bruger andelår, groft salt, hvidløg og krydderurter – og selvfølgelig andefedt. Timian er skønt til and, og rosmarin giver også en dejlig duft. Du kan sagtens lade krydderurterne følge med det, du bedst kan lide, men jeg ville ikke springe saltningen over. Den giver kødet smag helt ind til benet.
Andefedtet er heller ikke bare noget, lårene steger i. Det er dét, der gør denne tilberedningsmetode til confit, og lårene skal være dækket af fedtet, mens de tilberedes. Gem det endelig bagefter! Jeg sier fedtet og bruger det gerne til kartofler eller rodfrugter – det smager jo bare SÅ godt.
Sådan får du sprødt skind på dine andelår
Det møre kød er den ene halvdel af fornøjelsen. Den anden er skindet, og her er mit bedste tip at lade lårene dryppe godt af, inden de brunes. For meget fedt på overfladen gør det sværere at få skindet rigtig crispy.
Jeg bruner lårene med skindsiden nedad på en varm pande og giver dem derefter en tur i ovnen. Har du lavet dine confiterede andelår i god tid og opbevaret dem i fedtet, kan du gøre det samme lige inden servering. Det er altså ret vidunderligt at kunne tage det meste af arbejdet dagen før – især hvis der kommer gæster.
TIP: Vær lidt forsigtig, når du løfter de færdige lår op af fedtet. Kødet kan være så mørt, at det let går fra hinanden.

Tilbehør til confiteret andelår
Og så til det, der skal ligge ved siden af anden. Jeg synes, sprøde kartofler stegt i det gemte andefedt er tæt på det perfekte match. En frisk rødkålssalat med lidt syre er også skøn, fordi den giver modspil til det rige andekød. Du kan også servere lårene med ovnbagte rodfrugter, hvis du har lyst til et mere rustikt måltid.
Confit de canard må gerne føles lidt som en fest, men tilbehøret behøver ikke være besværligt. Lad anden få hovedrollen – det klarer den nemlig ret godt selv.
Spørgsmål og svar om confiteret and
Hvad er confiteret andelår?
Confiteret andelår er andelår, der er tilberedt langsomt i fedt ved lav varme. Det gør kødet dejligt mørt, mens skindet kan brunes sprødt inden servering.
Kan man lave confiteret andelår i ovn?
Ja, ovnen kan bruges til confitering, men i min opskrift bliver lårene tilberedt i fedt i en gryde. Ovnen bruger jeg til sidst, efter en tur på panden, så de får varme og sprødt skind inden servering.
Hvor længe kan confiterede andelår holde sig?
Hjemmelavede confiterede andelår bør opbevares på køl og spises inden for få dage. Køl dem hurtigt ned, lad dem være dækket af fedt under opbevaring, og varm dem grundigt igennem før servering. Fedtet gør dem ikke holdbare ved stuetemperatur.
Kan man fryse andeconfit?
Ja, du kan fryse de afkølede andelår i en tæt beholder, gerne med lidt af fedtet omkring dem. Lad dem tø op i køleskabet, og giv dem først sprødt skind, når de skal serveres.










