Bagt spidskål med pesto og Parmesan

Bagt spidskål med ost

Bagt spidskål er en enkel og lækker ret, der fremhæver de naturlige, søde og nøddeagtige smage i denne alsidige grøntsag. Når spidskål bages i ovnen, bliver dets blade bløde og karamelliserede med sprøde, gyldne kanter, som får en helt særlig dybde.

Denne opskrift på bagt spidskål serveres med basilikumspesto og Parmesan, som løfter retten til et nyt niveau, perfekt til både hverdagsmåltider og festlige anledninger.

Bagt spidskål med pesto

Bagt spidskål

Ved at bage spidskålen ved en høj temperatur bliver den saftig og mør indeni, mens overfladen bliver let sprød og let karamelliseret udenpå.
Ingen bedømmelser endnu
Antal: 4 Personer
Forberedelse15 minutter
Tilberedelse25 minutter
I alt40 minutter

Ingredienser

Pesto

  • 1 potte basilikum (gem evt. lidt blade til servering)
  • 50 g pinjekerner (ristede)
  • 1 fed hvidløg
  • 50 g Parmesan (revet)
  • 1 dl olivenolie
  • Salt og friskkværnet peber
  • ½ stk citron (saften)

Desuden

  • 1 stk spidskål
  • olivenolie*
  • Salt og friskkværnet peber
  • 50 g Parmesan
  • 1 stk citron (saften)

Noter

  • Du kan justere pestoens smag ved at tilføje mere hvidløg eller bruge en anden type nødder, som valnødder eller mandler. Prøv også at servere den bagte spidskål som tilbehør til grillet kød eller som en del af en vegetarisk ret.

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 200 grader, varmluft.
  • Kom basilikumblade, ristede pinjekerner, hvidløg og revet Parmesan i en blender eller foodprocessor.
  • Blend, mens du tilsætter olivenolien lidt ad gangen, indtil du opnår en cremet konsistens.
  • Smag til med salt, peber og evt. lidt citronsaft for at afbalancere smagen.
  • Fjern de yderste blade fra spidskålen, og skær den derefter i kvarte eller halve (afhængigt af størrelsen), så stilken holder stykkerne sammen.
  • Placer stykkerne på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Dryp spidskålen med olivenolie og krydr med salt og peber.
  • Bag spidskålen i ovnen i ca. 20-25 minutter, indtil den er mør og let gylden på kanterne.
  • Tag den bagte spidskål ud af ovnen, dryp den med citronsaft.
  • Fordel basilikumspestoen hen over kålen, eller server den ved siden af som en dip.
  • Riv Parmesanost over, og pynt evt. af med ekstra friske basilikumblade inden servering.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Spidskål bagt i ovnen – karamelliseret og smagfuld

Når du skal tilberede et ovnbagt spidskål, er det vigtigt at skære kålen i store stykker, der kan holde formen, mens de bager. Du skal derfor sørger for at skære spidskålet i halve- eller kvarte stykker, og sørge for, at stilken holder stykkerne sammen.

Spidskål bagt i ovnen udvikler en delikat sødme, især når det dryppes med lidt olivenolie og krydres med salt og peber. Ved at bage spidskålen ved en høj temperatur bliver den saftig og mør indeni, mens overfladen bliver let sprød og let karamelliseret udenpå. Det gør retten både visuelt indbydende og fyldt med skøn smag.

Stegt spidskål
Her får du opskriften på et mørt og lækkert stegt spidskål, med parmesan på. Lav et smørstegt spidskål som tilbehør til aftensmaden
Gå til opskrift
Stegt spidskål opskrift

Bagt spidskål med pesto og parmesan

For at tilføre ekstra smag og friskhed til den bagte spidskål toppes den med hjemmelavet basilikumspesto. Du kan også sagtens købe en færdig, for at spare tid og penge.

Basilikumspesto er en klassiker, der laves med friske basilikumblade, ristede pinjekerner, revet Parmesan, hvidløg og god olivenolie. Kombinationen af de intense smage fra pestoen passer perfekt til spidskålens sødme. Når du serverer bagt spidskål med pesto, skaber det en smagsoplevelse, der både er frisk og fyldig.

En anden vigtig del af retten er den lækre, friskrevne Parmesan. Bagt spidskål med ost, særligt Parmesan, giver en saltet, nøddeagtig smag, som harmonerer med både spidskålens og pestoens smag. Parmesanosten smelter let, når den rives over den varme spidskål, hvilket giver en skøn, cremet overflade. Det er et must, hvis du ønsker at gøre retten endnu mere tilfredsstillende og delikat.

bagt spidskål

Ovnbagt spidskål er en alsidig ret til enhver anledning

Sådan et ovnbagt spidskål med grøn pesto og Parmesanost er en skøn måde at forny tilbehørsmulighederne i dit køkken. Den kan serveres som et hovedindslag i en vegetarisk menu eller som en spændende side dish til grillet kød, fisk eller andre ovnbagte retter.

Ovnbagt spidskål er ikke bare nem at lave, men også fyldt med smag og tekstur, som vil imponere dine gæster. Fx vil det være vidunderligt at servere til en helstegt oksemørbrad eller et stykke ovnbagt laks med citron og urter.

DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1007
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments