Aspargestærte med ricotta og purløg
Den anden dag fandt jeg grønne asparges i vores have i sommerhuset. Jeg fik i alt seks asparges, og ud af disse lavede jeg denne vidunderlige aspargestærte med ricotta og purløg. Denne tærte kombinerer de delikate smage af grønne asparges og cremet ricotta med den lette, friske smag af purløg.
Denne tærte med asparges er en hyldest til foråret og de friske råvarer, der følger med. Den kombinerer enkelthed med elegance og er en sikker vinder på ethvert forårsbord. Ja, det er en ægte forårstærte!
Aspargestærte
Ingredienser
Tærtebund
- 100 g ølandshvedemel
- 100 g hvedemel
- 100 ml vand
- 50 g olivenolie*
- 1 tsk flagesalt
Fyld
- 6 stk grønne asparges (man kan sagtens få plads til flere, hvis man ønsker! )
Æggemasse
- 4 stk æg
- 250 g ricotta
- salt og friskkværnet peber
- ½ stk citron (skal)
- 1 lille håndfuld purløg (finthakket)
Desuden
- Parmesan
Fremgangsmåde
Tærtebund
- Tænd ovnen på 180 grader, varmluft.
- Ælt alle ingredienser sammen til en tærtedej.
- Smør en tærteform med lidt smør eller olie. Jeg brugte en aflang på 30×20 cm. Du kan også bruge en rund på ca. 25 cm i diameter.
- Rul tærtedejen ud med en kagerulle og tryk den ned i formen.
- Prik huller med en gaffel og forbag bunden i ca 8 minutter.
Fyld
- Skær bunden af dine asparges.
Æggemasse
- Pisk æg, ricotta, salt, peber, finthakket purløg og fintrevet citronskal sammen.
- Kom det ned i den forbagte tærtebund, hæld æggemassen henover og læg til sidst asparges forsigtigt i. Riv med parmesan på toppen.
- Bag tærten i ca. 35 minutter til æggemassen har sat sig.
En nem og hurtig opskrift på tærte med asparges
At lave en tærte med grønne asparges kræver nærmest ingen forberedelse, og resultatet er viunderligt.
Ingredienser til aspargestærte
For at lave en tærte med grønne asparges, vil du typisk bruge følgende ingredienser:
- Tærtedej: Du kan købe en færdiglavet tærtebund, hvis du er i tidsnød, og så er du allerede langt foran. Til denne tærte bruger jeg min opskrift på hjemmelavet tærtedej, den er nemlig super nem og hurtig at bikse sammen.
- Fyld: Grønne asparges, ricotta, æg og krydderurter som purløg eller dild. For ekstra smag har jeg tilføjet citronskal til æggemassen. Og inden afbagning brugte kom jeg revet parmesan over fyldet.
Til tærten kan du bruge grønne og hvide asparges, men jeg vil anbefale dig at bruge grønne – de er bare smukkest i denne aspargestærte. Inden du bruger dem skal de træede ender knækkes af, hvilket kan gøres ved blot at bøje aspargesen, indtil den naturligt knækker der, hvor det træede møder det møre. Jeg bruger gerne bare en kniv til at skære enderne af, men jeg ved mange bruger førstnævnte trick.
Se også alle mine tærteopskrifter, hvis du mangler mere inspiration til aftensmad eller frokost. Og skulle du have grønne asparges i overskud, kan du stege dem med sesamfrø som jeg har gjort her.
Aspargestærte med grønne asparges – kan nydes varm og kold
Denne aspargestærte med ricotta og purløg er en vidunderlig tærte til foråret, der kan nydes både varm og kold. Den er perfekt som hovedret sammen med en frisk forårssalat eller som en del af en buffet til forårets sammenkomster og fester. Den cremede ricotta og de friske, grønne asparges skaber en dejlig kontrast, der fremhæves af den delikate smag af purløg.
Aspargestærten er også fremragende som en let frokost eller en lækker ret til en picnic. Tærten kan let transporteres og skæres i passende stykker, hvilket gør den ideel til udendørs spisning. Hvis du får rester, holder tærten sig godt i køleskabet i et par dage og kan hurtigt genopvarmes i ovnen.
Du kan bruge forskellige krydderurter til aspargestærten
Hvis du ønsker at eksperimentere lidt med opskriften, kan du prøve at tilsætte andre friske urter som dild eller basilikum for at variere smagen. Du kan også tilføje lidt bacon eller skinke for en ekstra dimension af smag og tekstur.