Madplan uge 14

Sundere bountykage uden mel og sukker

Sundere bountykage uden mel og sukker

Sund bountykage? Yes! Den her bountykage smager overdrevet godt, sammenlignet med at den hverken indeholder smør eller store mængder raffineret sukker. Det klarer dadlerne og kokos fint alene! Den fortjener altså en high-five. Det samme gør min veninde Anna, som jeg lavede kagen med. Opskriften blev meget hurtigt sammensat over Facebook, og vi blev ret glade for det færdige resultat.

Det er ikke en kage, som man spiser meget af. Men det er måske meget godt, indimellem. Kombinationen af kokos og chokolade. Hvem elsker ikke det? Den er ret nem at lave og kræver ikke mange ingredienser. Den skal heller ikke bages og er perfekt som en lækker dessert eller blot til en kop eftermiddagskaffe.

Den har god smag af kokos. Servér den for dine gæster, eller skær den ud i små snitter og opbevar dem på køl – så er den bedst. Den kan også fryses ned.

{ Sund bountykage uden mel og sukker, 12 stk }

Bund:
150 g friske dadler, uden sten
100 g (evt. glutenfrie) havregryn
½ dl vand
3 spsk kakaopulver
et lille nip salt

Kokoslag
100 g kokosmel
200 g af den faste del, fra kokosmælken*
1 spsk sødme (fx kokossirup eller honning)

Chokoladetopping
100 g mørk chokolade, 70 %
1 spsk kokosolie
et lille nip salt

*Sæt gerne dåsen på køl 1-2 timer før brug. Den fede del opstår når den bliver kold, og kokosfedtet (den faste del), deler sig fra kokosmælken.


Start med bunden, ved at blende alle ingredienser i en foodprocessor til en ensartet masse. Rul massen ud mellem 2 stykker bagepapir, i en firkant til den tykkelse du ønsker den (disse er ¾ cm). Stil bunden på køl mens du laver kokoslaget.

Rør kokosmel, den tykke kokosmælk og sødning sammen og fordel det i et lag ovenpå bunden.

Kom det i fryseren i 30 minutters tid.

Smelt chokolade med kokosolie og salt over vandbad og kom det ovenpå den kolde kokosmasse. Kom kagen i køleskabet i minimum et par timer og skær ud i bidder. Velbekomme.  Sundere bountykage uden mel og sukker Sundere bountykage uden mel og sukker Sundere bountykage uden mel og sukker

TAK, FORDI DU LÆSER MED ♥

Følg også gerne med på min Facebookside, eller Instagram og Bloglovin

Kærligst Maria Charlotte

   

4 kommentarer

  • Ej de smager bare så sindssygt godt! Kæmpe high five til dig også <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marialotte

      Ja, ja, jaaa! Det er ikke sidste gang vi skal lave dem 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lækker kombi, det er jo næsten de ombestridte bountybars og
    den populære raw cake i en.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marialotte

      Ja, lige præcis. Det kan næsten ikke blive meget bedre! De er super lækre og bestemt ikke tørre 🙂 Lad mig endelig høre, hvis du kaster dig ud i dem!
      Kh Maria Charlotte

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan uge 14