Velkommen i mit lille køkken


Velkommen i køkkenet, mit lille køkken. Efter en spørgerunde ud på Instagram om hvad I søgte mere af på bloggen, var efterspørgslen på et lille indblik i mit køkken, relativ stor. Jeg kan egentlig godt forstå det. Jeg synes også selv, at det er hyggeligt at følge med ‘bag om scenen’ hos andre – særligt madbloggere, da det giver en idé og et billede på, hvor de netop måtte stå og udvikle opskrifter og være kreative.

VELKOMMEN I MIT KØKKEN

Mit køkken er aflangt og ikke så stort, men alligevel er der plads til at der kan stå to-tre mennesker og lave mad på samme tid. Man kommer hinanden ved, og dét synes jeg altså er hyggeligt under madlavningen. Jeg har to eller faktisk tre “hyggekroge” i køkkenet. I den ene krog står min elskede røremaskine, som jeg bruger ugentligt. I det andet hjørne står min endnu mere højtelskede kaffemaskine, jeg bruger dagligt (flere gange om dagen) sammen med gamle og nyere skærebrætter. I det sidste hjørne – eller nærmere ovre ved vinduet står der en masse krydderurter. Alle hjørner er altså udnyttet på bedste vis – nogle vil måske mene de er fyldt op, men jeg elsker hyggen omkring det.

Mit køkken er fra IKEA, og bordpladen er en min far har lavet til mig. Han er murer og har derfor muret fliserne på for mig. Dem er jeg simpelthen så glad for. Over min kaffemaskine og på min primære ‘arbejdsstation’ i køkkenet hænger en hylde (den eneste jeg har hængende faktisk) – resten af mine ting er i skuffer og skabe. På hylden har jeg få glas, kopper og skåle stående som jeg bruger til hverdag. Sidst, men ikke mindst laver jeg maden på mit gaskomfur, som jeg aldrig ville bytte for noget andet!

Jeg håber I får en dejlig mandag og uge ♥

{ Min lille samling af nye og gamle skærebrætter og basilikum }

{ Viskestykker og hjemmestrikkede grydelapper fra min svigermor }

{ Min omtalte hyggekrog med min elskede røremaskine* }

{ Lidt skåle og kopper fra min eneste hylde }

{ Endnu en krog ved vinduet med krydderurter }

DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1007
Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments