Ranch dressing

hjemmelavet ranch dressing

Den her dressing er så god! Min kæreste har lavet den til os i årevis, og hvis menuen står på marineret kylling, ovnkartofler, chips, salater eller fisk, så er det ofte ranch dressing, jeg efterspørger. Det er nemlig en virkelig skøn dressing, som er lynhurtig at lave, og nu har jeg altså nappet en opskrift fra min kæreste, for I skal selvfølgelig også have glæde af den dejlige ranch dip, som er så nem at lave. 

Opskrift på hjemmelavet ranch dressing

Den her opskrift er selvfølgelig stærkt inspireret af den amerikanske version, men har fået et par tweaks – så måske kan vi kalde det for en dansk version af ranch dressing. 

Ranch dip er en slags urtedressing med både mayonnaise og creme fraiche. I USA bruger man tit også kærnemælk – det kan du tilføje, hvis du gerne vil have dressingens konsistens tyndere, så den kan drizzles. Derudover laves vores hjemmelavet ranch med masser af citron, så den bliver godt syrlig. 

Ranch dip kan laves på 5 minutter – det er så nem en opskrift!

hjemmelavet ranch dressing

Ranch dressing

Hjemmelavet Ranch dressing tager ingen tid at lave, og den smager så godt! En skøn dip til alt fra nuggets, chips, kartofler mv.
4,34 fra 3 stemmer
Antal: 4 personer
Forberedelse5 minutter
I alt5 minutter

Ingredienser

  • 200 g creme fraiche 18 %
  • 20 g mayonnaise
  • 0,5 stk citron
  • 15 g olivenolie*
  • 1,5 bundt purløg
  • salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

  • Vend creme fraiche og mayonnaise sammen med skallen og saften fra en halv citron, olivenolie og fint hakket purløg.
  • Smag til med salt og peber.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Den perfekte dips til nuggets

Hvis du spørger mig, så er ranch en virkelig god dressing til kylling. Især friturestegt kylling i form af hjemmelavet kyllingenuggets. Eller blomkålsnuggget, hvis det skal være vegetarisk. 

Fordi dressingen er så syrlig afbalancerer den nemlig virkelig fint det fede, friturestegte. Vil du servere ranch til noget mindre amerikansk, mere dansk mad, så prøv til ovnkartofler og kylling i ovn. Det er også virkelig godt!

opskrift på ranch dressing med mayo og creme fraiche
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1003
4,34 from 3 votes (2 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments