Pastasalat med dildressing, ærter og bacon
Nu hvor sommervejret er over os, er det skønt at tage i parken, i skoven eller på stranden for at nyde det gode vejr. Vil man gerne blive ude længe, er det et godt tip at have en madpakke med, og hvorfor ikke lave en lækker pastasalat som denne pasta med dilddressing? Den er nem at lave og er super cremet.
Kold pasta med dilddressing og ærter
Pastasalat med dilddressing kræver ikke mange ingredienser. Selve salaten består af pasta, ærter, rucola og bacon. Dressingen laves på creme fraiche med masser af dild og lidt citronsaft. Det er altså virkelig simpelt at lave kold pasta med dild, og det smager bare af sommer.
Opskrift på lækker pastasalat med dilddressing, rucola og bacon
Pasta med dilddressing smager bedst kold, så start med at koge pastaen og skylle den i koldt vand. Så kan du stege bacon og blande dressingen. Til sidst skal det hele bare blandes sammen pånær bacon, som drysses på toppen.
Hvis du vil tage salaten med, er det en god ide at tage baconternene med i en lille boks for sig, så de ikke bliver bløde.
Pastasalat med dildressing, ærter og bacon
Ingredienser
- 250 g tørret pasta
- 100 g bacon
- 1 håndfuld dild
- 150 g creme fraiche 18%
- 1 stk citron
- salt og friskkværnet peber
- 100 g frosne ærter (optøede)
- 75 g rucola
Fremgangsmåde
- Kog pastaen i saltet vand, 1 minut mindre end anvist på pakken. Skyl herefter pastaen i koldt vand.
- Skær baconen i små tern og steg på en varm pande, indtil bacon er gyldent.
- Hak dild fint og vend sammen med creme fraiche og citronsaft. Smag til med salt og peber.
- Vend alting sammen og top med bacon.
Sprød bacon på toppen kan udskiftes med skinke
Hvis du ikke er til bacon, kan du i stedet stege noget parmaskinke på panden. Pastasalat i dildcreme kan også sagtens laves uden kød og i stedet med flere, sprøde grøntsager, såsom agurk og radiser.