Cremet pasta med flødeost, salvie og brunet smør
Findes der noget lækrere, mere comforting end en god, cremet pastaret? Næppe. Og er der en nemmere måde at opnå creaminess på end med creme cheese? Næppe.
Selvom italierne ikke laver pasta med flødeost, så skal det altså ikke stå i vejen for den her creme cheese pasta. Det er den nemmeste opskrift på den mest cremede pastaret: Pasta med flødeost er comfort food på højt niveau, og det smager så godt.
Du kan også blive inspireret af vores andre opskrifter på nem aftensmad.
Hvis du er vild med salvie i pasta kan du prøve at se nærmere på disse opskrifter: Pasta med salvie og brunet smør eller hjemmelavet gnocchi med salvie.
Opskrift på lækker flødeost sauce til pasta
Udover flødeost bruger jeg smør og salvie til min opskrift på pasta med flødeost. Pastaens flødeostsauce består altså kun af disse tre ingredienser. Det er super nemt!
Mens pastaen koger, bruner jeg smørret og tilsætter salvien, så det bliver sprødt. Hvis du ikke har prøvet at brune smør før, er det en god ide at holde godt øje med det. Når først smørret begynder at brune, går det nemlig stærkt og det kan hurtigt brænde på. Så snart smørret begynder at blive lysebrunt og dufte karamelliseret, skal det altså ikke have ret meget længere.
Når pastaen har kogt, vender du den sammen med det brunede smør, salvie, flødeost og pastavand. Nu skal det koge lidt videre, så pastavandet koger ind, indtil du har en fantastisk, cremet ret pasta med creme cheese.
Opskriften på pasta med flødeost, salvie og brunet smør får du her:
Pasta med flødeost og salvie
Ingredienser
- 250 g tørret pasta
- 30 g smør
- 3 kviste salvie
- 40 g flødeost
- 1 stk citron
- salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
- Kog pastaen i saltet vand, 2 minutter mindre end anvist på pakken. Gem 1 dl af kogevandet.
- Kom smør i en gryde og lad det brune let, ved svag varme. Tilsæt plukket salvieblade fra kvistene, og steg i ca. 20 sekunder.
- Kom pastaen, 1 dl af kogevandet samt og flødeosten i gryden. Kog det hele sammen ved medium varme i ca. 1-2 minutter.
- Smag til med citronsaft, salt og friskkværnet peber.
Cremet pasta med flødeost, salvie og brunet smør
En lækker flødeostsauce kan laves med lige den flødeost, du bedst kan lide. Det kan være Buko, Philadelphia, mascarpone eller endda ricotta. Jeg vil dog anbefale at bruge en neutral flødeost – altså ikke pikant eller krydret med urter, da denne creme cheese pasta får smag af det brunet smør og salvie.
Som du måske kan se på billederne, har jeg brugt mezze rigatoni til min pasta med creme cheese. Du kan også sagtens bruge penne, en lang type pasta eller en tredje type. Pasta med flødeost er nemlig lækkert med alle typer af pasta.