Bearnaise pasta – den perfekte scoreret!
Bearnaise pasta, kan du forestille dig hvor lækkert det smager? Jeg kan fortælle dig, at det smager godt! Sådan virkelig, virkelig godt.
Pasta er godt, bearnaise er godt – og de to i kombination er dobbelt så godt! Jeg kan kun anbefale dig at prøve denne overdrevet lækre og cremede pasta med bearnaise sauce. Skynd dig at prøv pastaretten – det vil du på ingen måde fortryde!
Bearnaise pasta – pasta med smag af bearnaise!
Den her kombination af bearnaise og pasta er altså next level lækkert! Så hvis du elsker smagen af bearnaisesauce, så vil denne pastaret med garanti lige være noget for dig!
Opskriften er min kærestes påfund, og da han nævnte den for mig var jeg solgt. Det kunne kun gå for langsomt med at prøve. Men på under 20 minutter stod vi med denne cremede og intense pastaret, der har en fantastisk smag af frisk estragon, smør og en syrlighed fra eddiken. Jeg bruger en hjemmelavet bearnaise essens til retten, men en hvidvinseddike kan sagtens bruges!
Opskriften svarer til to personer, men du kan med fordel fordoble mængderne.
Opskriften på pasta med bearnaise får du her:
Bearnaise pasta
Ingredienser
- 50 g smør
- 50 ml bearnaise essens
- 200 g tørret pasta
- 4 stk æggeblommer
- ½ bundt frisk estragon
- salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
- Smelt smør på en pande og tilsæt eddiken og tag det fra varmen.
- Kog pastaen ca. 1 minut mindre end anvist på pakken. Kom det over i panden med smørret og tilsæt ca. 1,5 dl af kogevandet. Og lad det hele koge sammen i 1 minuts tid.
- Tag panden fra varmen og tilsæt æggeblommer og grofthakket estragon. Vigtigt at der bliver rørt rundt i panden i mens, eller risikere æggene at sætte sig og blive til en slags røræg. Smag til med salt og peber.