Myslibar med chokolade og nødder

Jeg har længe haft i tankerne at lave en sund myslibar uden sukker – ligeledes en bar, hvor jeg ved 100% hvad ingredienser er. Sådan er det jo næppe med de færdigkøbte barer, som man finder i diverse supermarkeder. Ofte er de nemlig fyldt med sukker og andre tilsætningsstoffer.
Jeg elsker at snacke noget lækkert om eftermiddagen til min kaffe, eller bare hvis lækkersulten skulle melde sin ankomst – det sker jo, af og til. På baggrund af ovenstående, skulle det derfor være tid til min egen version. Jeg har desuden en anden opskrift liggende på hjemmelavet müslibar, kun med 5 ingredienser lige her.

Sunde myslibar
Ingredienser
- 60 g mandler Reklame for med24.dk
- 40 g mørk chokolade Reklame for med24.dk
- 35 g kokosmel Reklame for med24.dk
- 1 tsk kanel Reklame for med24.dk
- 60 g grovvalsede havregryn Reklame for med24.dk
- 2 spsk Sukrin Gold Reklame for med24.dk
- ¼ tsk flagesalt
- 1 tsk vaniljepulver Reklame for med24.dk
- 120 g fibersirup clear
Køkkenudstyr
- Rugbrødsform, 2 L Reklame for kitchenone.dk
Noter
Fremgangsmåde
- Opvarm ovnen til 200 graders varmluft.
- Hak mandlerne samt chokolade fint og hæld i en skål sammen med kokosmel, kanel, havregryn, sukrin, salt og vaniljepulver.
- Rør det det godt samen og tilsæt fibersirup.
- Massér det hele godt sammen til det har en fedtet masse.
- Brug en rugbrødsform beklædt med bagepapir og tryk massen godt ud, til den er ensartet i overfladen.
- Bag i midten af ovnen i ca. 12-15 minutter.
- Tag massen ud og lad den afkøle, inden du skær til barer.
En sund snack på farten
I dag får du en bar, der både er chewey inden i og sprød udenpå. NÆRMEST som karamel! Ej, den smager så godt! Den har en perfekt sødme – ikke for sød, men heller ikke smagsløs. Og salten må ikke undværes – det gør kun smagen endnu bedre! Lige som jeg synes en myslibar skal være.
Barene er fyldt med gode kostfibre, sunde fedtstoffer samt fuldkorn, som blandt andet er med til at holde et stabilt blodsukker. Sådan en bar vil være perfekt som en snack før/efter en fysisk aktivitet eller bare som en eftermiddagssnack. Myslibar opskriften er super enkel, overskuelig og hammer lækker. Det bedste af alt, chokoladestykkerne! Dem må du endelig ikke undlade at komme i.


Hjemmelavet sprød sukkerfri myslibarer
For at barerne kan hænge sammen bruger jeg fibersirup clear, som er en slags sirup lavet på plantefiber. Den påvirker ikke blodsukkeret i samme retning, som almindelig sirup gør. Den har en god egenskab i bagværk, da den gør müslibaren sprød udenpå og blød indeni. Du kan også erstatte denne sirup med f.eks. ahornssirup eller lignende, og evt. lidt mindre. Men så skal du også være opmærksom på sukkerindholdet. Du kan med fordel smelte chokolade over vandbad og drizzle over myslibarerne, så du får en mere intens chokoladesmag.
Er du mere til en myslibar med dadler eller peanutbutter, kan du sagtens komme det i – prøv dig lidt frem.










Hvor meget sukrin det står ikke i opskriften ej hellere hvad for noget
Hej Lulu,
Tak for dit opmærksomme øje – det er nu hermed rettet! ?
Kh Maria Charlotte
Hej.
Jeg leder også desperat efter mængden af sukrin i opskriften?
Kan du hjælpe mig?
Mvh
Karin
Hej Karin,
Jeg har nu rettet opskriften til. Tak for dit opmærksomme øje! 🙂
Kh Maria
Hej,
Hvor længe kan de holde sig i en tætsluttende beholder, og skal de opbevares på køl?
Mvh. T
Hej T, de kan holde sig en lille uges tid 🙂 KH Maria
Tak for opskriften. De smager super godt!
Dejligt at høre! Tak 🙂 Kh Maria
Hej
Skal de være lidt bløde i bunden. Jeg synes min er blød og lidt sprød på toppen.