Hjemmelavet müslibar

Hjemmelavet müslibar

Til disse hjemmelavet müslibar, er der taget udgangspunkt i Eat Natural‘s grundopskrift. Jeg var for nylig inviterede med til et event med virksomheden, hvor højdepunktet var at lave vores egne sprøde muslibarer. Jeg elsker disse slags events, hvor man selv skal tage del i kreationerne.

Jeg vil så gerne dele grundopskriften med Jer, da den var super nem at gå til! Jeg vil anbefale at lave dobbelt portion, når man er igang. Fem til seks af disse sprøde barer forsvinder altså rimelig hurtigt – jeg taler af erfaring, haha.

Hjemmelavet müslibar uden kondenseret mælk

Søger du på nettet efter den perfekte opskrift, vil der komme et hav frem. Der er så mange at vælge imellem og det kan være en jungle. Men i dag deler jeg – hvis jeg selv skal sige det – verdens nemmeste muslibar opskrift. Alt skal blot vendes sammen efter siruppen er varmet op. Det er nemlig det der skal få ingredienser til at hænge sammen.

OBS! Det er ret vigtigt, at du bruger sirup til at holde sammen på ingredienser, da honningen ikke har samme effekt. Ihvertfald ikke i denne opskrift, men jeg ved at det kan lade sig gøre ellers. Men jeg har afprøvet med honning, men de skiller fuldstændigt fra hinanden.

Muslibar med choklade

Som tidligere beskrevet, kan du variere med lige præcis de ingredienser du elsker. I den hjemmelavet myslibar, som er på billederne er der bl.a. anvendt havregryn, kokos og chokolade i. Men er du mere til en kombination med cornflakes og chokolade, kan du lave det. Så nu kan du næsten regne ud, at en hjemmelavet müslibar bestemt ikke er kedeligt, fordi man netop bare kan komme de ingredienser man elsker mest, i massen. Men et lille tip herfra – udelad endelig ikke nødder, de giver nemlig en skøn struktur og sunde fedtstoffer. Men anvend fx mandler eller hasselnødder, hvis du hellere vil spise dem fremfor fx peanuts.

Lyder det ikke bare nemt? Du skal egentlig blot holde dig til opskriftens mængder, og der fra selv vælge indholdet. Det er jo ret dejligt hvis man foretrækker noget, frem for andet. Er du mere til chokoladebarer, kan du prøve denne opskrift.

Få en simpel opskrift på müslibar uden honning her:

Hjemmelavet müslibar

Hjemmelavet müslibarer

En grundopskriften på nemme og lækre velsmagende hjemmelavet muslibar. Jeg vil anbefale at lave dobbelt portion, når man er igang.
4,38 fra 32 stemmer
Servings: 6 Stk
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse15 minutter
I alt20 minutter

Ingredienser

  • 40 g nødder (fx mandler, chiafrø, solsikkekerner, peanuts osv.)
  • 40 g tørret frugt (fx æbletern, kokos, rosiner, dadler osv.)
  • 20 g grovvalsede havregryn Reklame for med24.dk (eller speltflager, cornflakes, mm.)
  • 40 g glukosesirup
  • 20 g mørk chokolade Reklame for med24.dk (kan udelades)

Køkkenudstyr

  • Lille form

Fremgangsmåde

  • Opvarm ovnen til 130° varmluft.
  • Når du har vejet de forskellige ingredienser af, som du ønsker i dine müslibarer, blander du de dine tørre ingredienser sammen først (undtagen chokolade, hvis du vælger at komme det i barerne).
  • Varm hurtigt din glukosesirup op og hæld den henover de tørre ingredienser og rør godt sammen, så det bliver fordelt godt. 
  • Rør herefter din chokolade i og masser din masse ned i en lille form (vi brugte små engangs aluminiumbakker), men en silikoneform eller lign. beklædt med bagepapir vil fungere fint.
  • Barerne bages i ca. 15 minutter, men hold øje. De skal gerne blive lettere gyldne på overfladen.
  • Lad barerne afkøle og skær dem i ønsket størrelser. 
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Sunde muslibarer

Ovenfor fandt du altså en opskrift på muslibar, som er sødet med glukosesirup, hvilket fungerer super godt når man gerne vil have en meget sprød bar. Men det er også muligt at lave en version, uden glukose. Jeg har en opskrift der er lavet uden raffineret sukker, som du kan se nærmere på lige her. De er stadig med chokolade, men der kan du altid vælge en mørk chokolade eller en sukkerfri variant at komme i.

Serveringsforslag

  • Pak dine små sprøde barer ind i madpapir, sno en sløjfe omkring og kom den i dine børns madpakke. Jeg er sikker på de vil elske dig for det – faktisk kan du også tage dem med i køkkenet for at lave dem. De er som sagt verdens nemmeste!
  • Pak dem i til en lille picnic, hvis du planlægger en tur ud i naturen med madpakker eller termokanden med kaffe.
  • Nup en bar med på farten – enten som et mellemmåltid eller efter en træning. Det er en god måde at få lidt gode kulhydrater på, i form af korn og tørrede frugter.
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Artikler: 1365

35 kommentarer

  1. jeg har lige lavet dem, og de har været i ovenen i 16 min. og det er ligesom musli, de gider ikke at klæbe sammen. Hva kan jeg gøre??

  2. 1 star
    Jeg har lige forsøgt med denne opskrift og de hænger slet ikke sammen. Jeg brugte ahornsirup, men selv efter at være blevet koldt faldt det fra hinanden! Så ingen müslibar i madpakken i morgen:(

    • Hej Christina,
      Øv… det er ellers en opskrift der plejer at virke for flere. Hm.. hvad mon er gået galt? Måske har din ahornsirup været for flydende. Prøv evt. med almindelig glukosesirup næste gang 🙂
      Kærligst Maria Charlotte

  3. 5 stars
    Jeg har netop lige bikset en omgang af disse lækre müslibar sammen. De smager himmelsk. tak for fantastisk opskrift! 🙂

    • Ja, du kan gøre begge dele – jeg pakker dog altid mine ind i noget bagepapir, så holder de sig bedst synes jeg i enten køleskab eller dåse. Kh Maria

  4. Ville give dem en knivspids salt få at få dybde i den søde smag ???? eller hang godt sammen , pressede dem i muffins forme !

    • Ja, det er en god idé med salt. Det gør jeg også tit i søde bagværk – det giver lige et pift! Perfekt, og sejt med muffinsforme! ???? KH

  5. 5 stars
    Jeg havde ingen chokolade, så jeg brugte 15 g kakaonips og en tsk kakao og de blev super gode????

  6. 5 stars
    En ny favorit hjemme! Så dejlig nem snack at tage med på skovtur eller den småsulten sjæl 😀

  7. 5 stars
    Jeg brugte almindeligt sirup. Det er også godt. Iøvrigt nogle dejlige “kager”

  8. Jeg har brugt Dan sukker lys sirup og har givet dem 18 min. Men de er stadig HELT blødt…
    Stivner det når det er afkølet.?

  9. 5 stars
    Det har været en meget positiv oplevelse at prøve denne opskrift.
    De er blevet rigtig gode synes jeg. Men jeg måtte give dem noget længere i ovnen for at få dem “gennembagt” og sprøde hele vejen igennem. Men mine forme var også 3 -4 cm høje, med en fladere form havde jeg nok kunne følge opskriftens bagetid og få sprøde barer.

  10. 4 stars
    Jeg lavede dobbelt portion i dag med glukosesirup, og de blev temmelig seje.
    Jeg synes at det var svært at røre sammen, samt glatte ud i formen, så efter halv tid i ovnen, kunne jeg glatte overfladen

    • Hej Anne Mette, ja de er lidt seje at arbejde med – kommer også an på hvilke ingredienser man bruger, om de suger mv. Jeg bruger fingrene til at trykke ud i formen. Kh Maria

4,38 from 32 votes (24 ratings without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering