Frokost
Opskrifter og idéer til sund frokost
Uanset om du spiser din frokost derhjemme, i skolen, på studiet, arbejdet eller i det grønne, skal den være lækker. Jeg synes det er vigtigt for at få en god frokost! Nogle dage laver jeg noget fra bunden – andre dage består den ofte af en rest fra aftenen før, hvis jeg er heldig der er noget tilbage 😉
Har jeg ingen rester, lader jeg mig inspirere af grøntsagsskuffen i køleskabet – gerne med æg eller brød til. Og supplerer op med en frokostsalat. Derfor finder du også mange frokostretter med æg og brød her på siden. To råvarer der er super sunde: Brødet er spækket med fuldkorn og fibre, hvor æg har gode proteiner og fedtstoffer med sig. Du kan derfor holde dit mæt længe.
Hvad skal jeg servere til frokost?
Du kan servere alt fra rugbrødsmadder til en sund salat til frokost. Mulighederne er mange. Men et lækkert frokostbord med nybagt rugbrød, der serveres med fx forskellige pålægssalater og charcuteri samt sprøde tilbehør er et sandt luksusmåltid som mange sætter pris på. Det er en klassisk frokost, men hvor det er nemt at lave vegetariske muligheder også.
Sandwich med fyld er også altid en sikker vinder. Det er nemt at lave og noget alle kan lide, og enten kan du forberede dem på forhånd eller lave et samle-selv-bord med grønt, pålæg og smørelse – det kunne fx være et udvalg af mayonnaise eller hjemmelavet pesto. Det må siges at være et perfekt set-up af en frokost menu.
Let frokost til veninderne
Mine veninder sætter pris på en god fyldig salat til frokost. Det gør jeg også selv. Men derudover kan jeg også finde på at sammensætte småretter til frokost der fx består af smørrebrød, salater og madvafler. Sidstnævnte kan toppes med alverdens dips og salater.
Nem frokost til mange
Mange af opskrifterne på siden, kan laves til mange mennesker. Du kan forberede rigtig mange af retterne på forhånd, og enten lune op eller servere kolde. Det er nemlig en fordel ved frokost – at mange retter serveres kolde. Anret retterne på fade eller skåle – det er mange af opskrifterne på siden nemlig ideelle til.
Frokost opskrifter til fest eller buffet
Står du og skal holde en fest og mangler ideer til hvad ud skal servere? Så er du landet det rigtige sted. Opskrifterne kan nemlig bruges til alt fra konfirmationer, studenterfest, fødselsdag eller blot som nem frokost til gæster. Hvis du vil lave et helt stort frokostbord eller buffet til mange, vil jeg anbefale dig at lave skønne madtærter – de kan nemlig forberedes dagen forinden, og spises lune som kolde.