Grillet spidskål med parmesan og pesto

Grillet spidskål med parmesan og pesto

Grillet spidskål med parmesan er noget af det bedste tilbehør jeg ved. Det er især lækkert om sommeren, hvor man kan tænde grillen og servere grillede spidskål som tilbehør til grillmad, om menuen så står på grillpølser eller bøffer.  

Man kan dog også sagtens lave grillet spidskål på en grillpande fremfor på grill. Eller hvis du ikke har en grillpande, kan du lave et almindeligt smørstegt spidskål – det er næææsten lige så godt!

Opskrift på grillet spidskål med parmesan

Grillede spidskål har sådan en skøn smag, især når man serverer det med ost og lidt pesto! Når spidskålet tilberedes på grill, får det de der flotte grillstriber, en let røget smag og med flager af parmsan på toppen, smager det altså bare vildt lækkert.  

Hvis du synes de grillede spidskål mangler syrlighed, så tilføj endelig også et squeeze citron. 

Grillet spidskål med pesto og ost

I den her opskrift serverer jeg det grillet spidskål med parmesan og med pesto. Jeg laver en hjemmelavet, grov pesto af basilikum og persille, som bare er en perfekt, sommerlig dressing til spidskålet.

Du kan også sagtens bruge en anden pesto – hjemmelavet er selvfølgelig bedst! En anden lækker pesto kunne være en dildpesto – det er også skønt. 

Parmesanen på toppen kan du også skifte ud med en anden slags ost. Prøv fx med Vesterhavsost eller en anden fastmodnet ost. 

Grillet spidskål med parmesan og pesto

Grillet spidskål med parmesan

Lækkert grillet spidskål med parmesan og pesto er et nemt tilbehør til grillmad, og kan laves på gasgrill eller grillpande.
Ingen bedømmelser endnu
Antal: 4 personer
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse15 minutter
I alt20 minutter

Ingredienser

Pesto

  • ¼ bundt basilikum
  • ¼ bundt persille
  • 15 g parmesan
  • 20 g pinjekerner
  • ½ fed hvidløg
  • 75 g olivenolie*

Grillet spidskål med parmesan

  • 1 stk spidskål
  • 10 g olivenolie
  • 20 g parmesan
  • salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Pesto

  • Blend basilikum, persille, parmesan, pinjekerner, hvidløg og olivenolie og smag til med salt og peber.

Grillet spidskål med parmesan

  • Skær spidskålen over i kvarte og smør dem med lidt olivenolie
  • Grillpande: Varm en grillpande op, så den bliver meget varm, den må gerne begynde at ryge lidt. Steg spidskål på panden med skærefladen nedad, indtil der kommer nogle flotte grillstriber. Vend dem om og steg færdig, i yderligere et par minutter.
    Almindelig grill/gasgrill: Fremgangsmåden er ens, som hvis det er på en grillpande. Sørg blot for, at grillen er godt varm inden og pensl gerne med olivenolie inden du kommer det på grillen.
  • Top med frisk parmesan og hjemmelavet pesto.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Lav spidskål på almindelig grill eller gasgrill

Grillet spidskål med ost og pesto er fantastisk tilbehør til grillmad. Spidskål skal ikke have ret lang tid, så du kan evt. grille det på grill eller gasgrill, mens dit grillkød hviler. 

Når man alligevel har gang i grillen, så kan man jo lige så godt bruge den til hele måltidet. Prøv fx kyllingekebab på spyd og grillede majskolber – det er klassisk og passer super fint til grillet spidskål med pesto. 

Hvis du mangler inspiration til salater at servere til, finder du også masser af salater til grillmad på min blog. 

Du kan lave grillet spidskål på panden

Hvis det ikke er vejr til at tænde for hverken grill eller gasgrill, så kan du sagtens lave grillet spidskål på panden. Det er bedst at bruge en grillpande, så du stadig får de fine grillstriber. I min opskrift finder du også en fremgangsmåde på, hvordan du laver grillet spidskål på panden. 

Grillet spidskål
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1007
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments