Her er alle mine bedste opskrifter på julesmåkager, som jeg selv bager hvert år. De er alle lette og nemme. Når jeg tænker på at bage småkager til jul mindes jeg at stå som lille, på størrelse med kagerullen, som farmor rullede dejen ud med, og skulle trykke små figurer ud med udstikkere. Samt de hyggelige stunder hvor en pebernød hurtigt blev til alle i skålen. Lige så meget som jeg elskede julebag som lille elsker jeg det nu.
Hvad har julesmåkagebagning til fælles med sangen “Det er risengrød”? Jo det skal jeg sige dig, ud over jul, er det også smør, kanel og sukker. Julesmåkager er sprøde og smager af jul med smage af kanel, allehånde, nelliker, smør og muligvis også appelsin. Det er søde sager ligesom småkager som kan bages hele året rundt. Se alle opskrifterne her nedenfor.
